Om denne blog
Hej bloglæser. Mit navn er Jesper Krogh Kristiansen, og jeg har hele mit liv været inderligt optaget af computerspil. Fra Atari 2600 over C64, Amiga, PC og frem til dagens konsoller. I dag arbejder jeg for en større medie/IT-virkesomhed, men spiller stadig computerspil, og ved siden af mit arbejde skriver jeg for den danske udgave af Eurogamer.
Min blog her er beregnet til at rumme de lommefilosofiske betragtninger jeg gør mig, i mit møde med spilverdenen. Helst fra en lidt mere overordnet analytisk vinkel, da jeg synes at alt for meget af skriveriet om spil i dag, handler om grafik, våben og kameravinkler, og ikke rigtigt tager skridtet, og analyserer spillene som de fuldbefarne medieprodukter de er.
Jeg ved ikke om du er enig med mig, men jeg håber at du i hvert fald får noget ud af at læse min blog.
God fornøjelse
- Jesper Krogh Kristiansen