Kreativiteten er der – hvad med pengene?

Der er godt nok gang i kreativiteten i vækstlaget i spilbranchen i lille Danmark i øjeblikket. Jeg opsummerer lige:

• Nominering af DADIU-produktionen Puzzle Bloom til GDC-showcase på Independant Games Festival
• Udnævnelsen af selvsamme Puzzle Bloom som et af de 10 bedste independent spil på Penny Arcade Expo
• BETT-award til Global Conflicts: Palestine
• Max & the Magic Marker vinder prisen for ‘Best Game Design til Independant European Game Awards
• To nomineringer til Limbo ved Independent Games Festival

Puzzle Bloom

Med den perlerække af ovenstående priser, vi jeg vove at påstå at der altså bliver produceret nogle virkelig innovative spilprodukter i det her land. Og jeg vil ydermere vove skindet og hævde, at dette i høj grad skyldes de uddannelsestiltag der er blevet foretaget. Således er det i år tredje år i træk at en produktion fra DADIU (Danmarks Akademi for Digital Interaktiv Underholdning) er udvalgt til at blive showcase på Game Developers Conference i USA.

Max & the Magic Marker

Men hvorfor er der så ikke flere levedygtige spilfirmaer i Danmark? Hvorfor blev 2009 så året hvor firma efter firma måtte dreje nøglen om? Min påstand er, at der mangler en uddannelse der kigger på de økonomiske aspekter af at drive spilvirksomhed. En uddannelse der spytter nogle folk ud, der er lige så hardcore til tal og investeringer, som DADIU-kandidaterne er til det kreative.

Hver produktion bemandes som en rigtig spilproduktion med en spilinstruktør, en spildesigner, en projektleder, audiodesignere, animatorer, programmører og visuelle designere

Ovenstående er et citat fra DADIU’s hjemmeside. Men hvor er manden/kvinden der skal styre pengestrømmen og sikre at projektet har den rette forretningsmodel og financiering? Indtil videre ingen stede. Og sådan som 2009 artede sig for den danske spilbranche, ser det ud som om, at det ikke kun er på DADIU de manglede dem.

PS. Snyd ikke dig selv for at prøve Puzzle Bloom eller Max & the Magic Marker-demo gratis på nettet. Holdbar forretningsmodel eller ej, så fejler det kreative ingenting.

Japansk spilindustri i krise?

Jeg ville bare lige henlede opmærksomheden på en feature jeg skrev for nylig for Eurogamer, om tilstanden i den japanske spilindustri. Der har jo været meget snak om krise, især i forbindelse med Japan. Så jeg besluttede mig for at kigge lidt nærmere på nogen tal for at se, om der vitterlig var noget om snakken.

Og det lader til at der faktisk er noget om snakken – især i forhold til 3.-parts udviklere (altså alle andre end Nintendo). Problemet er, at Japans skrantende hjemmemarked ikke længere er stort nok til, at udviklerne kan overleve udelukkende på det. Så nu er de nødt til at rette deres spil mod et vestligt publikum. Noget som de japanske udviklere mildt sagt har blandet succes med.

Og de kæmper ikke bare med manglende salg, men det lader også til, at de kreativt har problemer med at tilpasse deres produkter til et globalt publikum, uden at miste deres japanske egenart. Således har japansk-producerede spil taget væsentligt færre priser ved de sidste års uddelinger af Game Critics Awards.

Heldigvis er der da enkelte lyspunkter. F.eks har jeg lige fået fingre i Bayonetta fra japanske Platinum Games, og det er både en virkelig god spiloplevelse, og samtidigt skingrende japansk så man slet ikke er i tvivl om det. Forhåbentlig sælger det godt. Det har det fortjent.

Læs hele min artikel om den japanske spilindustri her

Small Ninjas – Long legs?

Jeg følger med stor interesse med i den videre færd for IO-Interactives nyeste spil Mini Ninjas. Jeg tror det er vigtigt for IO at åbne lidt op i forhold til genrer og platforme, hvis de skal komme lidt ud af deres rolle som “Hitman”‘magerne. Og så synes jeg jo også det er vigtigt, at det går godt for den eneste tilbageværende AAA-udvikler i landet.

Jeg har været inde og snuse lidt til salgstallene, og det ser desværre ikke så godt ud som man kunne håbe. Et totalt salg på kun lige over 100.000 for de fire platforme jeg har kunnet finde tal på, kan ikke være tilfredsstillende for IO. Men-men, der er faktisk også et par lysglimt i mørket, og der er i mine øjne 2 vigtige tendenser man kan uddrage af tallene.

Kilde. vgchartz.com

1. De første uger er ekstremt vigtige for spil på de to ‘muskel’-konsoller der domineres af passionerede gamere: Xbox360 og PS3. Se på grafen hvor hurtigt tallene daler. Efter 4 uger er salget faldet med 75%. I dette lys er det meget uheldigt, at det åbenbart ikke lykkedes at få anmelder-kopier ud til de største gaming-sites i rette tid. Bl. a. GameSpot, IGN og GiantBomb havde ikke anmeldelser parat ved launch. Hvis det er en intern fejl hos Eidos eller IO håber jeg personen har meget røde ører. Det er ved launch at jernet skal smedes på XB og PS.
2. Til gengæld ser det ud til at Mini Ninjas har solid ‘Staying Power’ på Wii og DS. Salgskurverne for disse stiger faktisk efter de første uger. Det er ikke imponerende tal som sådan, men hvis tendensen holder, kommer det til at være Wii- og DS-versionerne der hiver pengene hjem. Så der er måske lys for enden af tunnelen for Mini Ninjas alligevel. En del af forklaringen tror jeg kan være Mini Ninjas pæne cover. Ja – grin bare løs, men siden Wii og DS platformen præges af mindre hardcore spillere, tror jeg de er meget mere tilbøjelige til at vælge efter cover, fordi de ikke kender spillene i forvejen. Og Mini Ninjas har vitterlig et cover af høj kvalitet. I hvert fald i forhold til mange andre Wii-spil (Se herunder)

Så jeg krydser stadig fingre for, at de små ninjaer kan slæbe deres egne omkostninger hjem. Jeg synes det er fedt at IO prøver at bryde lidt ud af deres vante ramme, så vi også kan se andet end Hitman fra deres kant i al evighed.