Tjener – der er beskidt virkelighed i mit spil

Så fik jeg spillet mig igennem Uncharted 2: Among Thieves, 0g det var faktisk en ovenud positiv oplevelse.

Men det mest bemærkelsesværdige var egentlig, at spillet faktisk var lidt altmodisch i stil og udformning. Ikke at det gjorde det dårligere, for det var så veltilrettelagt at det ikke gjorde noget.

Uncharted 2's beroligende opdelte verden, er en modvægt til virkeligheden.

Uncharted 2's beroligende opdelte verden, er en modvægt til virkeligheden.

Men det var meget skægt at lægge mærke til, hvordan selve spillets historie-fortælling udelukkende foregik i mellemsekvenserne. Jeg kom uforvarende til at sidde og sammenligne med Half-Life, der jo er det direkte modsatte, og tænkte lidt over fordele og ulemper ved de to metoder.

Jeg tror fordelen ved, at have selve historiefortællingen så klart udskilt til cutscenes’ne er, at man simpelhen kan koncentrere sig mere om selve spillet. I Half-Life var der altid en latent frygt, for at gå glip af noget af handlingen, hvis man gjorde noget forkert i spilverdenen. Man var bange for at storme skrigende ned af gangen med spruttende maskinpistol, for hvad nu hvis der foregik en eller anden, for historien enormt væsentlig, samtale bland de personer man løb fra. Det undgår Uncharted 2, og man er derved meget mere fritstillet i spillet. Til gengæld er man i langt højere grad klar over at det er et ‘spil’ man spiller,  idet fjernelsen af det narrative forløb fra spilverdenen, netop udstiller den som et arbitrært spil med klare abstrakte regler, frem for at være en del af en mere flydende, hybrid og blandet verden.

Og så har jeg næsten allerede selv afsløret, hvad fordelen ved at indlejre historien i spiluniverset er. Nemlig at jeg tror, at det giver mulighed for at komme nærmere en oplevelse der minder om den virkelige verden, hvor handlinger, historie og forløb alle sammen er rodet ind i den samme unkontrollerede beskidte verden, hvor man går glip af samtaler, misser pointer, og tvinges til at agere ud fra de sparsomme oplysninger man har.

Men spørgsmålet er så,  om man ikke også har brug for at slippe for den virkelige verden når man spiller. Om man ikke netop tilfredsstilles af den kunstige men rene opdeling,  som spillenes binære univers skaber. Jeg spiller jo ikke spil, for at det skal være lige som min virkelighed. Jeg spiller (i hvert fald nogen gange), for netop at give slip på min beskidte rodede virkelighed for en tid.

Min fulde anmeldelse af Uncharted 2, kan læses her

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s