Det er ikke casual – og så alligevel

Uha – det er længe siden jeg har postet. Men jeg synes også der har været rigeligt at se til. Så det er heller ikke blevet til så meget spilleri.

Men når det endelig er sket, har jeg i den seneste tid spenderet det meste af min spiltid til den nye remake af Kings Bounty. Det er sådan lidt en sløj udgave af Heroes of Might and Magic 5, men når jeg nu har spillet det til ende, jamen så får Kings Bounty udfylde tomrummet.

Men anyway, det som jeg har lagt mærke til er, at min tilgang til Kings Bounty, og den måde jeg spiller det på, faktisk er utroligt meget lig den måde, som min mor spiller Zuma og Bejeweled på. Det er først og fremmest et tidsfordriv, og ingen af spillene har store narrative forløb eller på anden måde dramatiske kurver, der indgår i spillet. Zuma og Bejeweled er små spilforløb der gentager sig over tid, og det er Kings Bounty i teorien også, idet hovedelementet, kampen mod monstre, også er en event der gentager sig utallige gange, uden nævneværdige forskelle.  Begge dele er ret beset blot avancerede 7-kabaler.

Jeg tror derfor, at man på et tidspunkt er nødt til at ophæve den stramme skelnen mellem casual og “rigtige” spil. Den eneste forskel på Kings Bounty, og de spil min mor spiller er distributionsmetoden, og det faktum at de gentage spilforløb i Kings Bounty’s tilfælde udspiller sig i en ramme der samler de enkelte spilforløb.Det er den samme, lidt distancerede, oplevelse af spillet vi har. Det engagerer os ikke fysisk eller følelsesmæssigt, men det stimulerer nogen helt basale ting. Og derfor virker det sært, at Kings Bounty kategoriseres som en helt anden type spil. Blot fordi det er blevet solgt i en boks. Og den der smider et spil i konsollen, blot for at fordrive 10 minutter indtil maden er færdig? Det er vel også casual spil.

Jeg besøgte for nyligt Nordic Game Conference, hvor det store fokus der var på Indie-titler og ikke mindst Facebook-spil fortæller mig, at de distinktioner vi hidtil har brugt til at opdele spil, er på vej mod at blive opløst. Jeg ved endnu ikke hvad der kommer til at træde i stedet for, men jeg synes faktisk det bliver meget fedt, hvis min mors spil ikke længere skal pakkes væk i et mørkt hjørne som ‘ikke-spil’. Ikke mindst når den måde vi bruger spillene på somme tider er næsten den samme.

(Og jeg lover at der nok skal komme mere fra NGC senere)

Kings Bounty

Kings Bounty. I alle henseender en fattigmandsudgave af Heroes of Might and Magic 5

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s