Gotland Game Awards og rigets tilstand

Den sidste uges tid har jeg hængt ud på den ellers ret uanseelige svenske ø Gotland, der nok bedst kan betegnes som broderfolkets svar på Bornholm. En klippeø i Østersøen, der primært ernærer sig ved sommerturisme og salg af isvafler.

Men her hører sammenligningen også op, for i modsætning til Bornholm, har man på Gotland fat i noget af det rigtige, hvis man vil holde lidt bedre på de unge mennesker. Man har simpelthen oprettet en ren spil-linje på det lokale, ellers ret lille, universitet.

Jeg var blevet shanghaiet til at lave lyd til en af året studieproduktioner, gennem nogen af de flinke folk jeg lavede spil med til Nordic Game Jam. Produktionen skulle så fremvises her i weekenden, som en kulmination på studieåret, til de såkaldte ‘Gotland Game Awards‘. Jeg spiller som sådan kun en mindre rolle i produktionen, men tog herop nogle dage i forvejen for at pudse de sidste lyde af, i den sidste del af crunch-fasen (hele projektet har haft en løbetid på 10 uger)

Jeg tog egentlig herop uden de helt store forventninger. Jeg havde for mit indre blik set et lille hyggeligt arrangement, ala den DADIU-fremvisning jeg så for et par uger siden på ITU. Men jeg må sige at jeg blev overrasket. Ikke bare var arrangementet langt større en jeg havde forventet. Der var også rigtig, rigtig mange ‘almindelige’ mennesker a.k.a. de lokale, der kiggede forbi, og så og prøvede spillene. Og endelig var de fremviste spil generelt af en langt højere kvalitet og langt mere færdige, end standarden er for de DADIU-produktioner jeg har set.

Min konklusion er, at der nok er en grund til, at Sverige har flere udviklere end Danmark. Og at man i Danmark nok er nød til at stramme sig lidt an, hvis man for alvor vil rykke igennem. Hvorfor ikke sætte spilproduktionerne med mere fri, og lade præsentationen af også de danske spil være mere en event, hvor man også får almindelige mennesker ind og bedømme dem. Det tror jeg også vil hjælpe DADIU til at producere nogen mere færdige produktioner, i forhold til dem jeg har set, der ofte bærer mere præg af at være prototyper end egentlige spil.

Og så tror jeg også, at man på sigt simpelthen er nødt til at samle alle kompetencerne på et tidspunkt. Man skal samle de studerende bag DADIU-produktionerne i længere tid end bare de få uger de arbejder på projekterne. For de er ikke fordi at svenskere er dygtigere end danskere, eller arbejder hårdere. De har bare nogen mere optimale forhold at udvikle deres spil under.

EDIT: Jeg har tiløjet en intro-video og et link til en af blogs’ne fra et andet af spillene, for bedre at kunne vise niveauet. Jeg har desværre ikke kunnet få fat på nogen spilbare demoer, så OK, på dette punkt vinder DADIU faktisk:

Introvideo fra projektet Midnight:

Blog fra det taktiske turbaserede WW2 strategispil Cause of War:
http://causeofwar.se/cause-of-war

Her er et par billeder fra Gotland Game Awards. Så kan man ved selvsyn se, hvor imponerende det faktisk kan være på en Bornholmeristisk klippeø

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s