Spil & Film – Et støttemæssigt shotgun wedding

I en tid, hvor mange ellers har meget travlt med at tage afstand fra arrangerede ægteskaber, lader det til at der er ét man har overset. Nemlig det tvungne samvær som spilbranchen er nødt til at leve med, hvis den vil gøre sig håb om at få adgang til hovedparten af den kunstneriske støtte, som trods alt er til stede i Danmark. (At den støtte så er latterlig lille, og uddeles forkert vil jeg komme ind på en anden gang :))

Det er muligt at der engang har været nogen gode argumenter for, at kunstnerisk spilstøtte skal ligge under Filminstututtet i Danmark, men lad mig lige pege på fire, rigtigt gode grunde til, at vi her i lander er nødt til at slippe computerspillet ud, og lade det være en fri kvinde, med egen økonomi og administration

  1. Spilbranchen er vokset fra Filmbranchen:
    Spilbranchen i Danmark er ikke længere nogen lommeindustri, der støttemæssigt kan køres som en nebengeschæft fra Filminstituttet. Der var sidste år 552 personer ansat i den danske spilbranche, der i 2009 omsatte for 380 mio. kr. Det er halvdelen af den samlede omsætning for filmbranchen i DK. Og ser vi på udviklingsmulighederne og de forventede vækstrater, går der ikke længe før spillene har overhalet hvad angår ansatte og omsætning. Med den indkøringstid der må forventes, kan det kun gå for langsomt, med at give spilstøtten sit eget administrationsorgan.

  2. Der er væsensforskel på Film og Spil:
    For nogle år siden, dengang jeg stadig blot var en ydmyg studerende, havde man forventninger om, at film og spil på et tidspunkt ville smelte sammen. På det tidspunkt troede man at interaktivt tv, og interaktive film var fremtiden, og spil var stadig sovset ind i FMV-arven fra Myst, 7th Guest osv. Men det har nu vist sig ikke at holde vand. Det interaktive TV og film lettede aldrig rigtig, og FMV-sekvenserne i spillene, viste sig at være et kortvarigt modefænomen. Og da man (bl.a. på ITU) begyndte at forske i selve gameplay-elementet stod det klart, at der er tale om to distinkt forskellige medier.

  3. Projektformen og økonomier er vidt forskellig:
    Danske film produceres som regel en ad gangen, og først og fremmest til et hjemligt publikum. Spil adskiller sig på begge punkter. Spil produceres godt nok også et ad gangen, men firmaerne bag har brug for kontinuitet og sikkerhed for at kunne oparbejde ekspertise og fastholde talenter i den kritiske fase, som dansk spiludvikling er i nu. Hvis vi skal følge Canadas succesfulde eksempel for spilstøtte, så skal vi gå over til slate-funding, hvor man støtter serier af produktioner, frem for en enkelt “alt-eller-intet” produktion. Denne støtteform passer ikke ind i den måde som Filminstituttet i dag uddeler støtte. Desuden er spil i langt højere grad end film eksportvarer, der skal hente hovedparten af deres indtjening udenlands. De er derfor i lang mindre grad rettet mod et hjemligt publikum. Endelig er også distributions- og lanceringsmetoderne vidt forskellige mellem film og spil.

  4. Filmbranchen hjælper ikke længere spillene – den trækker dem ned:
    OK – nu bliver jeg grov, men altså, jeg mener at pointen er valid nok. Når krybben er tom, så bides hestene. Og krybben er i den grad tom pt. for den danske filmbranche. Ekportindtægterne faldt i 2009 fra 140 til kun 30 mio., og beskæftigelsen faldt fra ca. 700 til 500 personer. Og også rent krativt, snakkes der om krise i Danmark (link, link, link, link). Derfor er det kun logisk at det meste af Filminstituttets opmærksomhed og indsats går i filmens retning, for at rette op på den sørgelige tilstand. Spil har været et sjovt sideprojekt, men i mine øjne har der aldrig for alvor været tvivl om, hvad der var Filminstituttets hovedinteresse – Jeg mener, navnet alene. . .

Hvis vi nogen sinde skal opnå en fornuftig kulturstøtte til spil i Danmark, er det min påstand, at man enten skal give spil deres eget organ til støtte og administration, eller også skal der gennemføres en gennemgribende omstrukturering af Filminstituttet, så medierne bliver ligestillede. Og jeg tror helt sikkert at det første både er det letteste, og det bedste i længden. Også for at undgå fremtidige interne magtkampe.

Vi er ved at tabe en enestående chance på gulvet. Gennem de folk jeg snakker med i miljøet mærker jeg en brændende energi, lyst og vilje til at gøre noget, til at starte nogen virksomheder, til at lave nogen spil, til at udforske mediet. Og Canada har om nogen vist, at der ikke er tale om en åndssvag legetøjsbranche med nogen fedtede nørder der roder i en kælder. Allerede i dag eksporterer Spilbrancen i Danmark for over dobbelt så meget som film, tv og reklamefilmbranchen tilsammen! Og modtager ca. 1% af støtten!

Så lad os da få droppet det her åndssvage tvangsægteskab, der hverken gør noget godt for film eller spilbranchen.

If you love someone – set them free . . .

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s