Beta-testen – Nu som handelsvare m. brok

Beta-test

Kig på det. Det består af to ord: Beta og test. Og i tidernes morgen var det faktisk det det betød. Det var en test – altså et eksperiment, en efterprøvelse af et stykke software i beta, betydende ufærdigt, med fejl og ikke i den endelige form.

Fordi det netop var en test af et ufærdigt produkt, havde man ingen større forventninger til det, og deltor man i en beta-test var det af interesse. Fordi man havde en særlig interesse i spillet, fordi man gerne ville hjælpe udviklerne eller fordi man gerne ville have et glimt af det endelige produkt, inden det kom i handlen.

Men gradvist er der sket en forskydning af, hvad en beta-test indebærer. Og det på flere planer.

For det første er indholdet og omfanget af den enkelte betatest vokset. Det er ikke længere små tests der kører over kort tid, men er blevet kæmpestore udstyrsstykker, der bliver bygget specifikt til at være beta-tests. Det er nu noget der bliver sat seperat udviklingstid af til i produktionsplanen. Alt sammen noget der medvirker til, at betaen idag er et langt mere poleret produkt, og ikke har det samme indtryk af prototype som tidligere. Det er på alle måder et langt mere færdigt produkt.

For det andet har værdisættelsen af beta-testen ændret sig. Den er ikke længere et gratis nørde-eksperiment for de indviede. Den bevæger sig mere og mere hen imod at være en reel handelsvare med en pris. I kraft af at beta-adgang i stigende grad bundles sammen med andre spil, forudbestillinger eller samlerudgaver for at øge disses salgbarhed, tildeler spildistributørerne dem også en monetær værdi, ved at gøre dem til noget man kan købe sig til.

Det har været et skift der er sket gradvist. Men en klar skillelinje går, da Halo 3 betaen blev bundlet sammen med spillet Crackdown. Spillet endte med at sælge 1,5 millioner eksemplarer. Et meget højt tal for en helt ny franchise på en eksklusiv-platform der på det tidspunkt ikke havde en særlig stor install-base. Mit bud er, at bundlingen af Halo 3-betaen ikke var ubetydelig i den sammenhæng.

Det der er problemet for spiludviklerne ved denne udvikling er, at i kraft af, at beta-testen lige pludselig er et produkt som koster noget – som har en værdi, så stiger folks forventninger. Så snart du tillægger beta-testen en pengeværdi stiger spillernes forventninger (læg mærke til at jeg skriver spillere og ikke testere) til produktet. Hvis de føler at de har betalt f0r beta-testen, så føler de sig pludselig berettiget til at klage og kræve deres ret i en langt højere grad end før.

Det er i dette lys jeg tror, at man skal se hændelserne omkring ‘beta-testen’ af Battlefield 3. Det er klart at folk brokker sig i langt højere grad end tidligere, for de har jo pludselig betalt for produktet.

Det skæggeste ved dette er så, at svaret til dem der klager over Battlefield 3-beaten fra udvikleren er, at spillerne ikke har forstået, hvad termen beta-test betyder. Mit svar vil jo være, at det er spilbranchen selv der har ændret hvad ordet beta-test dækker over. I og med at beta-testen er blevet en attråværdig salgsvare har den mistet sin uskyld. Og med opgivelsen af ideen om, at beta-testen ikke koster noget, har spiludviklerne mistet deres mest magfulde middel overfor brok. For de kan ikke længere sige “Hey det er jo gratis. Hvis du ikke synes om det, kan du lade være med at spille”. Nu er det i stedet spilleren der siger “Hey, jeg har sgu betalt for det her!”

"JEG VIL HA' MIN BETA-TEST"

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s