Facebook er gamificationen af det sociale liv

Jeg har jo for vane at skrive primært om computerspil her i min gummicelle på nettet, men denne gang er det noget lidt andet jeg vil skrive om. Jeg har nemlig over længere tid ført en samtale med en god ven, om hvad Facebooks egentlige definerende elementer var, og sammen er vi kommet frem til to konklusioner på, hvad det er Facebook gør ved ens opfattelse af ens eget sociale liv.

1) Facebook har et potentiale til at gøre dig frustreret over dit sociale liv

2) Facebook er i virkeligheden en ‘gameification’ af dit sociale.

De to ting hænger naturligvis sammen. Så derfor vil jeg være så fræk at tage fat i konklusion nummer to, og så tror jeg at konklusion nummer et helt automatisk vil blive evident. Man snakker meget om, hvordan gamification kommer til at spille en stor rolle i fremtiden. Hvordan det at indrette verden som et spil tiltaler nogen basale egenskaber i os mennesker, og kan bruges til at få os til at yde bedre, være gladere og mere effektive.

Min påstand er, at det er præcis sådan Facebook fungerer i forhold til sociale relationer. Facebook kan nemlig hjælpe én med en helt afgørende ting, som tidligere har været umulig. Den kan kvantificere venskaber og social interaktion.

Hvad er din ‘venne-score’?

Facebook er en digital platform, derfor kender den ikke til mellemstadier og gråzoner. Det er bits der enten er tændt eller slukket, og alting bliver i sidste ende kogt ned til konkrete tal. Du har fået enten 2 eller tre kommentarer på din statusopdatering. Ikke 2 1/2, selvom en af kommentarerne måske er halvhjertet. Ved at sætte præcis tal på den sociale interaktions handlinger, er springet til at opfatte tallene på samme måde som point eller score meget kort. Selvom vi måske ikke engang gør det bevidst, er der jo en helt naturlig ting at opfatte de tal der står ud for de forskellige sociale hændelser som markører for, hvor ‘godt’ man klarer sig på disse områder.

Dermed bliver Facebook helt automatisk et redskab til gameification, gennem den kvantificering der sker, af dine og mine sociale hændelser. Yderligere forstærket af det sprog som Facebook bruger. For 300 venner er alt andet lige meget mere attråværdigt og positivt, end hvis det hed 300 kontakter, forbindelser eller bekendte (selvom det sidste som regel optager hovedparten af ens venneliste alligevel).

Kvalitet? – Det kan jeg ikke måle

Det der er Facebooks store problem er, at den ikke ikke ved noget om kvaliteten af de sociale hændelser. En post om at man er blevet gift eller har fået et barn, tæller lige så meget som en bemærkning om, at man lige har bagt boller eller har opdaget at det sner. Begge dele giver lige mange ‘point’. Facebooks store clue er så, at man ikke bare kan spamme med opdateringer, for den mest værdifulde valuta på Facebook er anerkendelsen fra andre. Kommentarer eller likes – det er Facebooks mest værdifulde vare, for det er bekræftelser og anerkendelser af værdien af ens egen eksistens og person. På den måde er Facebook også et komplekst system til udveksling af ‘gaver’ i form af likes og kommentarer, som man udveksler for at forbedre hinandens score.

Så sandheden er, at selv uden Farmville, er Facebook stadig et spil-univers. Den eneste forskel er, at det er et spil der tager udgangspunkt i vores eget liv, og som dermed har langt større potentiale til at influere på, hvordan vi ser på os selv og andre. Jeg tror det er derfor, at dem der er ‘dårlige’ til spillet, har få venner, kommentarer og likes, som regel har travlt med at pointere hvor lidt de får op i det, og at de faktisk ikke rigtig gider bruge Facebook, for at afmontere den trussel det er at være dårlig til spillet. Et forsøg på at unddrage sig de signaler, som en dårlig score udsender.

PS. Jeg hader ikke Facebook

Nu skal det her ikke læses sådan, at jeg hader Facebook, for det gør jeg bestemt ikke. Facebook tilbyder nogen muligheder for social kontakt, som ikke havde været mulige for ti år siden, og mange af disse er faktisk både værdifulde og brugbare. Men jeg tror også at det kræver en stærk og årvågen psyke at hele tiden huske på, at det ikke en en konkurrence, når man ser hvordan ens Facebook-venner poster løs og lader til altid at have flere venner og kommentarer end en selv. At det faktisk er OK, ikke at være den med flest kommentarer, og at Facebook ikke formår at måle kvalitet, og dermed ikke kan sige noget rigtig afgørende om det liv man lever.

… nå ja. Og så kan du jo dele den her blogpost på Facebook, hvis du synes om den 😉

UPDATE: BTW, faldt lige over denne her, som synes på visse punkter at større min påstand.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s