Om Phil Fish og drømmen om en simpel historie om en idiot

Et møde med Indie-udvikleren Phil Fish, har fået mig til at tænke lidt nærmere over, hvad det er jeg gør når jeg skriver om spil. Nemlig, hvor meget lettere alting er, hvis man kan konstruere billedet af en idiot i sine historier.

Phil Fish mødte jeg til Nordic Game Conference, hvor han efter et udmærket, men også lidt automatisk oplæg, for alvor lukkede sig op som person, da der blev lukket op for spørgsmål fra salen. En af de ting han blev spurgt om, var selvfølgelig den i nogens øjne (og ører), kontroversielle udtalelse om, at japanske spil i øjeblikket “just sucks”. En bemærkning der vel at mærke blev bekræftet med det samme af Jonathan Blow, der sad i samme panel da det skete, og kaldte moderne japanske spil, noget så charmerende som “joyless husks”.

Men Phil kunne fortælle, hvordan denne ene bemærkning var fløjet jorden rundt, og havde fået tusindvis af mennesker til at vende sig mod ham. Både sjovest og sørgeligst var nok fortællingen om, hvordan en sur person havde brugt hans e-mail til at abonnere på flere hundrede pornosites under navnet Douchemeister. Men Phil kunne også fortælle, at efter den episode, var han blevet iscenesat i rollen som “mærkeligt indie-røvhul”. Og herefter var der en latent forventning om, hver gang der skete noget i forbindelse med hans spil Fez eller hans firma Polytron, så ville de altid blive tolket som “uh-oh, nu er det vist ballade med Phil Fish igen”. En profeti han næsten begyndte at tro på på et tidspunkt, fordi det var det han blev mødt med fra alle sider, hver kan han blev kontaktet af pressen.

Grunden til, at netop de her bemærkninger lagrede sig i mig er, at det lige så godt kunne have været mig, der skrev en historie om at “uh-oh, der er noget galt hos Polytron”. For hvis der er en type historie der er let at skrive, så er det den, hvor man i forvejen har en idiot, som man kan grine lidt af og pege på. For nyheder er ikke nyheder. Nyhedsstrømmen er som en lang tv-serie, hvor de samme personer dukker op gang på gang, har deres faste roller, og afleverer deres replikker som forventet. Og alle elsker en historie med drama og en klar skurk. Så når Phil Fish først er associeret med den rolle, så spiller vi medier videre på dem. For så er det hans faste rolle, i nyhedsstrømmens historiefortælling.

Har han opført sig som en idiot, er det selvfølgelig rimeligt nok at behandle ham som en sådan. Men kun i forbindelse med den begivenhed, hvor det er sket. Men det er afsindig let, at henfalde til at bruge den rolle i fremtidige nyheder, fordi det er lettere både for mig som skribent, og mine læsere. Det mest besværlige i denne verden er, at skulle ændre på holdninger man allerede har. Men det er nødvendigt, hvis idealet er, at komme så tæt på objektivitet som muligt.

Desværre giver svaret ikke sig selv, for i en branche hvor presset for at levere historier der genererer trafik er enormt, kan det være svært at forsvare at gå mod strømmen. At gå imod sine læsere og bruge den ekstra tid det tager, at prøve at aflægge sig sine forudindtagede holdninger til, hvilke roller folk burde spille.

Reklamer

2 thoughts on “Om Phil Fish og drømmen om en simpel historie om en idiot

  1. Pingback: En Fez i en hornlygte? | Gaming Adults – En blog om spil for (næsten) voksne

  2. Pingback: Er spildebatten et sted for levende mennesker? | Gaming Adults – En blog om spil for (næsten) voksne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s