Mindeord over Cliff Bleszinski – King of Dudebro

I går modtog spilverdenen den chokerende nyhed om at Cliff Bleszinski, CliffyB, har valgt at forlade vores alle sammens spilverden. Nyheden blev på debatforaer verden over modtaget med vantro og sorg, undtagen på NeoGaf, der til gengæld valgte at markere dagen med et jpg-potpourri over Bleszinskis pinlige 90’er frisurer. Grædende Gears of War-fans venden over har de seneste timer ladet tårene trille ned over custom faceplates’ne til deres Xbox360-konsoller, og udenfor Epics hovedkvarter har fans i løbet af dagen opbygget en bræmme af blomsterbuketter og Marcus Fenix-bandanaer, mens de sørgende giver hinanden fistbumps, og mindes kongen af dudebro-shooteren.

</ironi>

Det kom som en stor overraskelse for de fleste, mig selv inklusive, at Epics Design Director og ansigt udadtil, valgte at smide håndklædet i ringen, i løbet af ugen. Ikke bare for at skifte job inden for branchen, men for simpelhen at komme helt ud af branchen. Tilsyneladende uden at have et nyt job klart, har han simpelthen trukket i håndbremsen.

Bleszinskys har haft overordentlig stor indflydelse på spilbranchen som helhed. Måske også mere, end hans titel og egentlige arbejde med spil berettiger til. Ikke ment på den måde, at jeg synes at han er overvurderet, eller at hans indflydelse og betydning har været ufortjent. Men hans betydning går bare langt ude over de konkrete spilprodukter han har været med til at producere.

The Dudebro Incarnate – Bleszinski som ansigtet udadtil.

Cliff Bleszinski har først og fremmest været et ansigt. Et af de få genkendelige ansigter i en spilbranche, der hellere sender de slikkede flødekarameller fra PR-afdelingen ud og snakke med de egentlige spilkøbere, frem for at lade spiludviklerne selv tage konfrontationen. I den henseende, var det nærmest befriende, at der var en person, der både var involveret i selve spiludviklingen, og ikke var totalt dådyr i billygter på en scene. Og ikke mindst en person, som fik lov til at være spillenes ansigt udadtil.

Derudover havde Bleszinski den fordel, at han så befriende almindelig ud, når han trådte frem på scenen. Han lignede mere ham den halvsmarte fyr fra handelsskolen, end én der sad på sin flade og gloede ind i en skærm 10 timer om dagen. Dermed var han også et PR-mæssigt wunderkind, fordi han fremstod som en, som en stor del spilkøberne kunne identificerere sig med. Eller – måske én som en potentiel stor gruppe af kommende spilkøbere kunne identificere sig med.

På godt og ondt kom Bleszinski i høj grad til at stå som repræsentanten for de ironske og udpenslede, såkaldte dudebro-shooters, der har domineret en stor del af denne hardwaregeneration. Spil, der i deres iver for at være seje, gritty og smarte, ofte var fyldt med overflødige bandeord, udpenslet vold og stereotype mandlige hovedpersoner, der ofte stod i modsætning til autoriteterne. Men det skyldes nok mere et sammenfald af omstændigheder end Bleszinskis præferencer.

Ganske vist står Epic og Bleszinski bag den skelsættende Gears of War-franchise, der på mange måder definerede den gadeseje shooter. Men hvis man kigger på hans bagkatalog, der rummer titler som Jazz Jackrabbit, Tyrian og Dare to Dream, så er det ikke tvivl om, at hans kreative spændvidde er bredere end skuldrene på selv den mest pumpede Space Marine. Selv angiver han da også, at Shigeru Miyamoto er hans største inspirationsklide. Men det var bare ikke relevant, når hypetoget kørte, og både Epic og Microsoft var interesserede i at appellere bredest muligt.

Men hans fremstående og synlige position har i mine øjne også været til gavn for hele spilbranchen. I en kultur, hvor det kan være svært at få øje på de store stjerne, og ikke mindst de stjerner der også optræder offentligt og har en mening om tingene, var Bleszinski en oase i ørkenen. En velformuleret, tydeligvis behagelig person, der ikke var bange for at stikke sit ansigt frem, er ikke noget som spilbranchen har en overflod af. Dermed stillede han i sidste enden spilmediet bedre, i kampen om mainstream-opmærksomhed med andre kulturelle brancher, der er mere forvænt med farverige og udadvendte personligheder.

Men det der ærgrer mig mest ved hans afsked med spilbranchen er, at han ikke nåede at bruge den goodwill og den fanskare han nåede at opbygge op igennem Gears of War 1, 2, og 3 til at præsentere et stort publikum for nogen andre sider af sit talent.  For hans bagkatalog viser, at han har mere og andet at byde på. Men måske var tiden bare den rigtige nu – her i denne hardwaregenerations efterår.

Arrivedeci Dude Huge!

Fotoet er – naturligvis – fra NeoGAF

Læs den officielle meddelelse på Epics Website.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s