En dialog om mulighederne i PlayStation 4 – del 3 af 3

Har jeg undskyldt for at jeg har været lidt væk? Suk. det er ikke blevet bedre. Undskyld Undskyld Undskyld Undskyld Undskyld . Gør det aldrig mere.

OK, nu da vi har fået det af vejen, vil jeg uden yderligere ståhej præsentere den sidste del af dialogen mellem Julie Horup og undertegnede om den kommende PlayStation 4. Enjoy!

Hej Julie

Ja, jeg synes også at det er lidt sært, at de ikke snakkede mere om PS Plus til præsentationen af PS4. For ikke bare har det været en ganske habil succes, som har rettet gevaldigt op på Sonys noget blakkede online-renomé, efter at de blev hacket sønder og sammen. Jeg tror også, at vi i virkeligheden er vidne til en helt ny form for abonnementstype ala Spotify. En model, hvor det ikke er det enkelte spil du betaler for, men derimod et abonnement du betaler, for at have adgang til en hel vifte af forskellige spil, så længe de betaler sit abonnement.

Men ærlig talt, så virker det som om, at Sony ikke engang selv er helt klar over, hvordan PSN skal fungere i fremtiden. For det var det mere end tankevækkende, at de i deres gennemgang af alle de sociale features på den nye konsol brugte så lidt tid på PSN og i særdeleshed PS Plus. Jeg håber ikke at de begynder at løbe efter Microsoft, for de var faktisk ved at få styr på lortet. Og det vel og mærke på deres egen måde, som var noget andet end Xbox Live.

Og nej, jeg har heller aldrig rigtig været vild med Media Molecule. Jeg mener, det er vildt imponerende, det de lave, og vanvittigt kreativt. Men de er lidt, som de der overkreative typer, der lige siden formningstimerne i folkeskolen har udstillet ens egen pinagtige mangel på kreativitet, ved at lave fantastiske lerskulpturer, mens man selv stod og bandende over sit pølsede askebæger i dekorationsler.  Jeg mener – så du den stribede gøgler/cirkus-trøje som MM-fyren havde på. Han udstrålede så meget overskudagtig krea-energi, at jeg blev helt træt af, bare at kigge på ham. Det er som om, at deres produkter fordrer en eller anden form for kreativitet, som jeg slet ikke mestrer. Nåja – og så fungerer de egentlig heller ikke super-godt som spil.

Jeg har en mistanke om, at Medie Molecule i virkeligheden lidt er Sonys svar på Peter Molineux. Gode til at pitche uhæmmet kreativitet og vilde drømme til presseevents, men måske ikke helt så stive når det kommer til at levere egentligt gameplay.

Watch Dogs har jeg også stadigvæk et svagt håb for. Ikke i en grad så jeg bliver våd i trussen, men med os hankønsvæsener er den salgs jo også mere et tegn på manglende vandladningskontrol end egentlig ophidselse. Det der tændte mig på spillet i første omgang, var deres E3-præsentation, som i den grad rev benene væk under mig. Ikke mindst fordi, at de så ud som om, at spillet faktisk relaterede sig til den verden som jeg selv befinder mig i. En overgang virkede det, som om, at det ikke bare var et godt spil, men at det også var en spilmæssig behandling af en vision om et fuldstændigt forbundet digitalt samfund, som vi er på vej til at vælte ind i med bind for øjnene.

Til PS4-eventen virkede det mere som en nutidig udgave af Assassins Creed. Det håber jeg ikke, at det ender med at blive. For denne verden har nok Assassins Creeder, Killzones og Infamous. Ikke at de ikke skal være der. Bevares – Jeg er bestemt for mindless fun. Men der må også gerne være mere end det.

Og som du selv skriver. Når Watch Dogs ikke er en eksklusivtitel, så mangler også jeg det afgørende argument for, hvorfor jeg skulle investere i en PS4. ”Men den er ny!”, siger du. ”Og hvad så”, vil mit svar være. For indtil nu, har jeg ikke set det spil eller den feature, der giver mig det aha-øjeblik som jeg eksempelvis fok, da jeg første gang så Nintendos Wii. Da jeg fattede, at den lille slikkepind styrede ketcheren oppe på skrærmen, forstod jeg, hvad der var argumentet for den konsol. Det argument har jeg ikke for PS4 endnu. Den er bedre, hurtigere og flottere. Men det er ikke nok. I hvert fald ikke, hvis jeg skal købe den til launch. Så må det vente, til den lander omkring de 2000 kr. Og så er det altså kun, hvis der er masser af fede PSN-spil og nogen ordentlige streamingtjenester.

Alkohol: Gin & Tonic

Musik: Slayer – Seasons in the Abyss

 

Hej Jesper,

Det er faktisk en interessant tanke med Watch_Dogs, og at det har potentialet til ikke kun at være et spil, men derimod også en form for samfundskritik – eller i hvert fald en kommentar på, hvordan alt er forbundet. Og det er endnu mere interessant, når man tænker på, hvor opsatte Sony var på, at ALT skal være forbundet i fremtiden. Et tilfælde? Jah, måske. Men ganske tankevækkende og underholdende alligevel.

Men du har ret i, at det lignede noget, vi har set før. Ved E3 rev det benene væk under mig, ved PS4-annonceringen lignede det AssCreed, GTA og Max Payne i et stort orgie. Det havde lidt mistet sin unikke glans. Man kan dog håbe på, at Ubisoft ikke går efter strike tre og satser på endnu et citat fra Alice i Eventyrland, som de gjorde med Far Cry 3 og AssCreed 3 – endda det helt samme! Desværre tror jeg, at det er et fænomen, vi må affinde os med. Vi er nået så langt i den almene AAA-spilcyklus, at der hentes inspiration fra andre. Temaerne kan være vidt forskellige, men en del af spillenes gameplay nærmere hinanden mere og mere – lige indtil spiludviklerne finder på nye, fikse idéer.

Og det er jo der, at et studie som Media Molecule vælter ind. De er virkelig – som du siger – über-kreative. De er lidt ligesom dem der til billedkunst, der lavede noget helt specielt, som man senere sneg sig ind for at overhælde med benzin og smide en tændstik efter (ikke at jeg har gjort sådan noget, hej mor!). Man bliver virkelig mæt og træt af det, for det er specielt, og det er kreativt, men det er simpelthen også for meget i længden. I hvert fald for mig. Andre har det sikkert stik modsat. 

Men samtidig kan jeg ikke lade være med at blive lidt overrumplet af tanken om “jamen, hvad venter der os så i fremtiden?” Når folk kan være så kreative, er det kun et spørgsmål om tid, før AAA-udviklerne følger trop med et eller andet smart. Håber jeg.

Måske er vi nået til et punkt, hvor vi simpelthen er mætte af den sædvanlige trummerum. Vi skal lære, at vi ikke skal forvente os for meget af spil som sådan. En del af kritikken, som jeg bed fast i efter PS4-annonceringen var, at de fremviste spil ikke revolutionerede eller leverede noget fuldstændigt nyt. Jeg forstår ikke helt den tankegang, for hvad forventer folk egentlig? Vi er nået til det punkt, hvor spil trods alt har etableret sig som et underholdningsmedie. Kan vi forvente den samme unikke, revolutionerende fremgang, som vi har været vant til de sidste årtier? Jeg tvivler.

Revolutionen venter ikke i en ny konsol, der kan give udviklerne flere ram og fancy tech specs. Jo, de har fået flere kræfter at lege med, men det hjælper jo ikke nødvendigvis på deres originalitet. Jeg tror, at mange folk er nødt til at indse, at spil er ved at finde en ny vej i deres udvikling. Det handler ikke om udseende så meget som det handler om at levere noget nyt. Det visuelle es, som så mange spil har levet højt på, rykker i baggrunden.

Der venter en hel ny fremtid. Om PS4 og Microsofts kommende konsol så kan leve op til det, er et helt andet spørgsmål. Og det er ikke kun deres ansvar. Det er efterhånden ligeså meget blevet udviklernes. Det er ikke ment negativt eller som, at det ikke skal være Sony, der sørger for at løfte PS4, men derimod, at udviklerne har fået en langt større sandkasse at lege i, især når PS4 bliver langt nemmere at udvikle til end PS3. 

Vi ser en gang imellem, hvordan enkle spil stråler, når de vælger den mindre bevandrede sti. Den sti bliver (forhåbentlig) snart trampet til med fodspor. 

Alkohol: Den billige hvidvin har udlevet sin værnepligt.

Musik: Puscifer – Donkey Punch the Night

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s