Dialog: Sexisme i spilbranchen? – del 3 af 3

Hermed tredje og sidste del af dialogen mellem Julie Horup og undertegnede, om sexisme i spilbranchen.

Hej Julie

Det mest bizarre er jo, at det ikke længere er sådan, at det er unge mænd mellem 15 og 21 der udgør den største kundegruppe for spil. Problemet er bare, at en stor del af branchen stadig agerer, som om det var sådan. Men måske er det også fordi, og her kommer jeg sikkert til at træde nogen over tæerne, at spil måske for nogen virker som en digital sutteklud, hvor man kan pleje en tankegang og empowerment-fantasier, som ikke ville flyve i den virkelige verden. Hvor mænd kan flygte hen og styre verden, uden at der bliver stillet irriterende spørgsmålstegn ved deres overlegenhed.  Elller, og her er der virkelig tale om risiko for ømme fødder, at det er dem der producerer spillene og sender dem på markedet, der selv er lidt fanget af den fantasi. 90% af dem er immervæk mænd, og jeg har da færdes nok i spiludviklermiljøet til at vide, at det kan være et problem.

Ikke fordi det nødvendigvis er noget som der ligger aktive beslutninger bag, men fordi der bare helt automatisk er nogen handlemåder man agerer efter. Hvis man ikke er klar over problemet, tager man ikke hensyn eller stilling til det. Desuden, så er der stadig lidt Wild West over mange spiludviklere. Og det betyder, at ting som HR-politkker, værdier, ligestilling osv. tit bliver glemt.

Ikke at det gør det OK, for det gør det ikke. Det skal fandeme gøres noget ved det. Men det er som om, at man ikke engang internt i branchen kan blive enige om, at det er et problem. Jeg har i hvert fald aldrig nogensinde hørt det omtalt hos hverken Growing Games, Computerspilzonen, DFI: Spilstøtteordningen eller Producentforeningen. Hvorfor måler vi ikke på den slags, når Producentforeningen alligevel indsamler tal for ansatte og omsætning. Hvorfor er det ikke indføjet i spilstøtteordningen, at man lægger vægt på produktioner der har et balanceret kønsperspektiv (når man nu ikke er bleg for at pushe at produktionerne skal være til børn og unge). Hvorfor bliver det eneste arrangement, som behandler emnet, en enkelt Spilbar, for en stor dels vedkommende til en præsentation af, hvordan MovieStarPlanet havde succes med at putte pink på deres sider?

Vi er nødt til at tage det alvorligt som problem, før vi kan gøre os forhåbninger om at komme tættere på noget der ligner ligestilling. Der er nogen der er nødt til at gå forrest og turde at blive kaldt for hysteriske og opblæste, for det vil ske i starten. Men det er en fase jeg tror vi er nødt til at krydse, for at komme ud på en anden side, hvor det måske ikke er perfekt, men hvor de problemer det måtte være kan diskuteres og adresseres uden først at skulle over den hurdle at bevise, at det overhovedet er et problem i det hele taget. At det ikke er ok fordi ’det jo bare er et spil’. At det at ’der altid har været forskel på mænd og kvinder’ ikke er ensbetydende med, at forskelsbehandling også er i orden.

For selvom vi alle spiller spillet og rollen, beholder masken på, så har jeg det sgu også mærkeligt, når Ken Levine præsentere Elizabeth som ”Den perfekte nørd-prinsesse”, og jeg føler at der er nogen der prøver at manipulere mig til at føle at hun skal være min love-interest. Jeg føler mig lidt som en gammel gris, når søde unge piger serverer for mig til DGA. Jeg er mistænksom, når de PR-ansatte der tager imod mig til spil-previewet oftest er virkeligt pæne kvinder, der en let latter spørger om jeg nu også har alt det jeg behøver.

Alkohol: Erdinger Weissbier og Coroa de Rei LBV 2007 Portvin
Musik: The musik of video games vol. 1

Hej Jesper,

Jeg er ked af (læs: glad for) at sige det, men jeg er ret sikker på, at vi allerede har trådt folk over tæerne.
 
Og sådan skal det sgu også være! Hellere få folk engageret end at de er ligeglade. Derfor er jeg også helt enig i, at brancheorganisationer burde tage fat i problemet. Når nu vi har SpilBar herhjemme, så kunne det være så fedt, hvis de tog fat om emnet og behandlede det på deres egen kække måde. Det behøver ikke at blive gjort på en negativ måde, hvor man med vilje træder folk over tæerne, men derimod som en positiv stikpille, der ligesom siger “hey, er alt det her egentlig okay?
 
Jeg tror ikke, at man skal til at inddele støtteordninger og lignende ved at se på kønsfordelingen hos udviklerne, for det ville kun ende helt galt. Budskabet ville risikere at drukne i det. Men andre gange kan jeg ikke lade være med at overveje, om det faktisk er den eneste udvej. Er det virkelig den eneste måde, at folk kan få øjnene op for problemet?
 
Hvis svaret er nej, hvad er løsningen så? Som du selv siger, så er “der har altid været forskel på mænd og kvinder” ikke ensbetydende med, at forskelsbehandling også er i orden. Faktisk er det to vidt forskellige ting, og det er folk nødt til at indse.
 
Her er det jo også interessant netop, at målgruppen for spil er langt mere spredt end mænd imellem 15-21 år. Det er jo faktisk en af minoriteterne efterhånden, men når det kommer til marketing, så hives pengene hjem hos Call of Duty-publikummet, som unægtelig ikke er helt så mangfoldigt, som man kunne håbe på. Pengene taler som sædvanlig højest, og det sætter sit præg på resten af spilbranchen. At vi så ser den stik modsatte udvikling på indie-scenen og tildels blandt visse AAA-spil, er en glædelig udvikling.
 
Men det tager tid. Det tager så forbandet lang tid, at kampen efterhånden virker som en langvarig krig. Det tærer på kræfterne, og det er lige præcis derfor, at det er så fandens vigtigt, at man bliver ved med at holde fast i, at jo – der er et problem, og det skal løses. Hvis man bare lægger sig på ryggen og tager imod, så falder hele opstanden fra hinanden.
 
Men hvis opstanden larmer nok, er der måske stadig håb – jeg har i hvert fald ikke givet op endnu.
 
Musik: Bikstok Røgsystem – Over stok & sten
Alkohol: Endnu mere Classic (igen igen) 

Det var dialogen for denne gang. Jeg skal for en god ordens skyld sige, at jeg faktisk har taget mig sammen og helt formelt har spurgt Producentforeningen, om det var en mulighed at medtage kønsfordelingen blandt ansatte ved næste dataindsamling, efter jeg skrev det ovenstående indlæg.

Advertisements

2 thoughts on “Dialog: Sexisme i spilbranchen? – del 3 af 3

  1. Jeg er ked af at sige det, men hvor er det eksplosive? Hvor er det sprængfarlige?
    I er jo rørende enige!
    Er der virkelig nogen, i Danmark, der med navns nævnelse vil stå og frem og sige at I tager fejl?

    Hvor blev de kontroversielle meninger af?
    Som f.eks: “der dør en hundehvalp, hver gang der ikke er en kvinde på dit spilcover”.

    Det er da klart at “mænd og kvinder er forskellige” ikke skal være ensbetydende med forskelsbehandling.
    Men det er argumentet for, at 100% kønsneutralitet er en utopi.

    Er det virkelig et problem, at det er unge piger, der serverer til DGA og lignende? (Så længe de er sobert klædt på osv.)
    Hvem skulle ellers servere? Unge drenge? Gamle kvinder?

    Skal man også få det dårligt, når det altid er en ung fyr, der leverer ens pizza?

    Kan man ikke bare erkende, at nogle fag, nogle jobfunktioner, er mere tiltalende for det ene køn end det andet? Og omvendt.
    Og så i øvrigt selvfølgelig behandle pigerne i spilbranchen fornuftigt, og arbejde på at der kommer flere af dem.

    • Hej Janus

      Tak for din kommentar.

      Jeg synes da ikke, at du selv har nogen problemer med at “stå og frem og sige at I tager fejl?” (og tak for det iøvrigt). For der er da ingen tvivl om, at do og jeg eksempelvis er uenige om brugen af hotte værtinder til DGA, eller hvor langt man skal gå for at sørge for at kvinder føler sig velkomne i spilbranchen.

      Det er klart at man aldrig som sådan kan opnå en 100% kønsneutralitet. Men er det et argument for, at man ikke i det mindste skulle prøve at flytte grænsen lidt i den anden retning? Det jeg opponerer mod er, at argumentet bliver anvendt som et håndklæde i ringen mod alle initiativer. Fordi det aldrig kan lade sig gøre at opnå en fuldstændig 50/50-fordeling i spilbranchen, hvorfor skulle man så overhovedet prøve? Men jeg mener, at den fordeling der er i dag i hvert fald er uheldig. Ikke mindst når over 40% af aftagerne af spilprodukterne er af hunkøn, når kun 10% af dem der producerer spillene er det.

      Ikke mindst fordi spil er et kulturprodukt der rummer betydninger, meninger og fortællinger om os selv og den verden der omgiver os. Spil indeholder definitioner af kønsroller og hvordan forskellige køn skal/bør/kan agere på den måde som en spegepølse eller en mursten aldrig vil kunne.

      Du spørger, om det virkelig er et problem at man under DGA undelukkende serviceres af unge smukke piger i korte kjoler. Og ja, det synes jeg stadig det er. Ikke mindst, når arrangementet repræsenterer den største nationale spilpris, og også selv lægger stor vægt på, at være den store dækkende nationale pris. Ved tydeligvis at iscenesætte værtinde-pigerne som sexede og flotte at se på, ved at lade deres udseende og sexethed være en del af deres funktion den aften, bliver hele arrangementet i høj grad rettet mod et mandligt publikum. Og det synes jeg ikke er i orden, hvis man skal være hele Danmarks spilpris.

      Om de i stedet for skulle have været mænd, gamle, grimme eller andet, er for mig ikke så vigtigt. Det vigtigste ville være, at de ikke var så iscenesatte som lækre piger, som et mandligt publkum kunne nyde at kigge på.

      Det samme gælder pizzadrengen. Hvis han leverede pizzaer i hotpants og tanktop ville jeg også synes det var lidt mærkeligt. Men ellers er han jo pizzaleverandør, mere end noget andet.

      Du slutter af med at spørge, om vi ikke bare kan acceptere, at nogle fag er mere tiltrækkende på forskellige køn end andre. Det vil jeg til dels give dig ret i, men med to indvendinger.
      1) Det er ikke en undskyldning for ikke at sørge for, at faget også kan rumme personer af det modsatte køn. Ellers bliver det en selvopfyldende profeti.

      2) For 50 år var lægefaget en næsten rent mandefag. I dag er over 60% af de optagne på medicinstudiet kvinder. Så man skal være forsigtig med at konkludere, at ‘sådan vil det altid være’.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s