Fem historiske spil, som alle nu kan prøve

For nyligt annoncerede den amerikanske non-profit organisation Internet Archive, at man nu havde tilføjet ikke mindre end 2.400 gamle MS-DOS spil til den allerede imponerende samling af arkiverede spil, som også omfatter omkring 650 forskellige arkadespil.

Alle de tilføjede MS-DOS spil kan endda nydes direkte i browseren, da Internet Archive har fundet på en løsning, hvor spillene kan afvikles via em java-udgave af DOS-emulatoren DOSbox. Dermed er der nu mulighed for at stikke fingrene helt ned i de digitale sedimenter, og på førstehånd stifte bekendtskab med nogen af spilhistoriens mest betydningsfulde kreationer, uden at skulle rode med emulator-settings og kopier af gamle floppy-disks.

Det synes jeg var en oplagt mulighed for, at jeg kunne støve mine gamle pc-minder af, og pege på fem af historiens mest betydningsfulde pc-spil, som man nu endelig har mulighed for at hoppe ind og spille, uden nogen forudsætninger.

Rogue_1983_screenshotRogue: Tilfældets Melodi 

Her er så spillet, som har givet navn til en hel genre. Den seneste tid har den såkaldte rougelike-genre fejret store triumfer i hælene på succeser som The Binding of Isaac og Rogue Legacy. Og her er spillet, som startede det hele: Rogue fra 1983.

Men en grafik, der udelukkende er bygget op af tegn og bogstaver, er det på ingen måde nogen skønhedsåbenbaring. Men Rogue var det første spil, som for alvor viste, hvor meget genspilsværdi der skabes, når kortene bliver blandet hver gang, og baner, monstre og loot bliver placeret nye steder.

Spil det her.

Maniac_Mansion_Enhanced_1988_screenshotManiac Mansion: Aldrig mere tekstparser

Lucasfilm Games skulle siden lave langt bedre spil, men Maniac Mansion fra 1987 står alligevel som et vendepunkt for hele adventurespilgenren. Ud over at have en sjov historie og et fænomenalt persongalleri, så gjorde Maniac Mansion én anden ting, som for evigt ændrede genren. I stedet for den såkaldte tekst-parser, som stort set alle adventurespil hidtil havde gjort brug af, så lod den spilleren konstruere simple sætningen med et sæt verber og muligheden for at pege på ting i banerne eller spillerens inventory.

Hidtil havde man i adventurespil skulle taste alle kommandoer ind som tekst. Eksempelvis “Pick up book”, eller “Eat Banana”. Men ud over, at det var en langsom process, så var de fleste parsere, som man kaldte den kode, som skulle tyde spillerens indtastninger, ofte ret mangelfuld, hvilket betød, at man ofte kæmpede mere med at få spillet til at forstå, hvad det var man ville, end på at løse de egentlige gåder.

Nåja, og hvis man synes om Maniac Mansion vil jeg på alle måder anbefale at man prøver den hylende morsomme kontrafaktiske efterfølger, Day of the Tentacle, der udkom mange år senere.

Link til at spille den forbedrede udgave fra 1988 her.

Ultima_VI_-_The_False_Prophet_1990_screenshotUltima VI: PC’en som seriøs spilplatform

Ultima VI i sig selv, er måske ikke helt så unikt, som de andre spil på listen, men det er også mere en repræsentant for en tendens. Ultima VI udkom i 1990 og var et af de spil, som var med til, for alvor at cementere pc’en position som en seriøs spilplatform. Med ankomsten af de såkaldte VGA-grafikkort, kunne pc’erne nu vise hele 256 farver på skærmen, hvilket var mere end de fleste konkurrerende platforme, og da stort set alle pc’ere nu også havde harddisk, havde spillene på pc nu ofte både flottere og mere indhold end hos konkurrenterne.

Ultima VI, Wing Commander og Eye of the Beholder var nogen af de spil, som var med til at vise at PC’en kunne spille lige op mod de dedikerede spillekonsoller, og endda i nogen tilfælde overgå dem.

Men i sig selv er Ultima VI nu også et ret fantastisk spil. Et klassisk fantasy-spil, men langt større og mere farverigt, end noget man havde set tidligere. Denne gang var det ikke bare farvede brikker, som repræsenterede ens party, som man flyttede rundt på. Det var selve personerne, der var afbilledet på skærmen. Og spillets historie var også en af de mest nuancerede og komplekse, som man hidtil havde set, og ikke bare “Grind, grind, grind, dræb dæmonen, red verden.”

Prøv Ultima VI her.

Dune_2_-_The_Building_of_a_Dynasty_1992_screenshotDune 2: Verdens første RTS

De fleste tænker nok på Command & Conquer som det første rigtige RTS, men det passer faktisk ikke. Tre år inden de sendte C&C på markedet udsendte Westwood spillet Dune 2, meget løst baseret på Frank Herberts sci-fi klassiker. Men allerede i Dune 2 finder vi alle de træk, som Westwood siden finpolerede til Command & Conquer. Indkøb af enheder, opbygning af base, kampe foregår i realtid og der er tre fraktioner at vælge imellem, med hver deres enheder, styrker og svagheder.

Hvis man derimod gerne vil prøve et spil, som lægger sig ret fint op af Frank Herberts bogforlæg, vil jeg anbefale at man i stedet prøver at finde spillet, der bare hedder Dune, som blev udsendt samme år af franske Cryo Interactive.

Spil Dune 2 her.

Wolfenstein_3D_1992_screenshotWolfenstein3D: Bang! du er død.

1992 var i det hele taget et begivehedsrigt år for computerspil i almindelighed og pc-spil i særdeleshed. Og det var også året, hvor pc-platformen agerede fødselshjælper for endnu en spilgenre. En genre, som skulle vise sig at blive endnu mere populær end både roguelikes og RTS-spil. Med Id Software’s Wolfenstein3D var FPS-genren født. Spillet var både teknisk og spilmekanisk foran stort set alt andet, der eksisterede på det tidspunkt.

Spillet var et perfekt samspil mellem det tekniske wunderkind John Carmack, som formåede at presse datidens Intel 286, 386 og 486-processorer ud, hvor de ikke havde været før, og partneren John Romeros flair for dramatiske settings, blod og baner med masser af hemmelige rum. En stor del af spillets eksplosive udbredelse skyldtes også, at det var såkaldt shareware, det man i dag ville kalde for freemium, hvor første del af spillet var gratis, og af den årsag spredte sig som en løbeild, ikke mindst i skoler verden over, hvor der blev udvekslet disketter til den store guldmedalje.

Grib din pistol, og spil klassiske Wolfenstein3D her.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s