Den åbenlyse løsning på børns køb af DLC og in-app genstande

Screen Shot 2015-02-14 at 1.40.26 AM

Update: Politiken har nu udvidet historien yderligere med artiklerne her og her. Dog stadig uden at angive den mest oplagte mulighed til at imødegå problemet.

Så skal vi til det igen. Politiken har endnu engang drevet den gamle krikke af stalden: Historien om, hvordan onde spil udnytter uskyldige børn til at tømme deres egne og forældres konti for penge, når spillene med smarte metoder (denne gang hasardlignende) narrer dem til at klikke og købe DLC og in-app genstande. Eksemplerne på tidligere historier om samme emne er legio.

Det startede i 2010 med Smølfebær, en historie som dukkede på igen i 2011. i 2012 var det samme Politiken som havde en lignende historie, blot med andre spil. I 2013 var turen kommet til Dragediamanter og senere kom hjemlige Subway Surfers i søgelyset (en udsendelse som DRs Kontant iøvrigt siden fik en næse for i Pressenævnet) og nu er historien altså aktuel igen hos Politiken, denne gang med vinklingen at særligt lykkepose-lignenden indkøb er farlige og ligner hasard.

Én ting er, at forfatteren bag den nye artikel fra Politiken ikke er inde i stoffet, lystigt blander DLC og in-app-køb godt og grundigt sammen, og fortæller hvordan artiklens unge Anders Bandolowski har købt “laserlys og landskaber” til Call of Duty for over 300 kr. Det springer nok mest af alt i øjnene, fordi man som fagperson ved, at detaljerne er forkerte. Jeg har en formodning om, at det nok også gælder andre fagområder. Der har jeg bare ikke nok viden til at opdage fejlene.

Mere kritisk er det, at artiklen slet ikke kommer ind på den åbenlyse og oplagte løsning på problemet. Lad være med at give dine børn fri adgang til en åben App Store-konto, PlayStation Network-konto eller Xbox Live-konto med tilknyttet kreditkort! Det svarer til at udstyre dem med dit Dankort og tilhørende kode, og en hæveautomat svævende 4 cm. foran næsen. Alle de tre nævnte platforme, har funktioner specifikt indrettet til at forhindre børn i at købe ting uden forældrenes godkendelse.

Løsningen er ikke ny – den kan man også læse om i Smølfebær-artiklerne fra 2010. Men der er åbenbart stadig mange, der ikke kender til den.

Det kan også ligne en tanke, at den case story, som er fundet frem, slet ikke har noget med in-app-køb eller lykkeposer at gøre. Den angår i stedet traditionelt DLC, som den unge Anders har købt med sin faders accept – og som han iøvrigt selv har betalt for. At jeg så måske kan synes at Anders er lige lovligt ung til at spille et spil med en aldersmærkning på 18 år eller over, er så en anden historie.

Der ligger bestemt en interessant diskussion i, hvordan spillenes forretningsmodeller udvikler sig, og hvordan de henvender sig til børn og prøver at ramme dem i det øjeblik, hvor de mest tilbøjelige til at trykke på ‘Køb’-knappen. Men det ville pynte gevaldigt, hvis man også huskede at påpege, at der er en oplagt mulighed for at komme problemet i forkøbet selv.

Her er links til, hvordan man sikrer brugerkonto mod utilsigtede køb på de mest almindelige spilplatforme

Xbox One, PlayStation 3 og 4, Xbox 360, iPhone & iPad

Reklamer

Indie – It’s like the movies stoopid

Faldt lige over nyheden om , at Activision nu har udskrevet, hvad de selv kalder “Independendant Games Competition“.  Her udlover de ellers så corporate-orientered bagmænd bag Guitar Hero og Call of Duty, at de vil uddele 500.000 $ til den bedste nordamerikanske indie-udvikler.

Mon ikke vi kan forvente, at det er først skridt for Activision på vej ind på indie-markedet? Jeg tror at vi kommer til at se en udvikling meget lig den der skete på filmmarkedet for 20 år siden, og på musikmarkedet for 10 år siden. Efterhånden som der kommer for mange penge hos de såkaldte ‘independant’-film/spil/bands, bliver det mere og mere interessant, også for de store selskaber at begynde møve sig ind på det marked, de ellers hidtil har ignoreret pga. den meget lille indtjening.

Jeg vil tro, at vi kan forvente at de store distributører snart oprettet deres egne små ‘indie’-labes, tilsvarende EA-partners programmet, men nu kun for indie-spil. Indie-udviklerne er pt. dem der er stærkest på de mest voksende platforme – iPhone og digitialt distribuerede spil. Det der bliver interessant er, om det vil lykkedes de store distributører at blive en integreret del af indie-markedet, som det lykkedes med spillefilm, eller om det kommer til at gå galt som det gjorde med musikken (men her var der også mange andre årsager til, at det gik så galt)

Og så begynder det sjove for alvor, når vi kan se frem til uendelige diskussioner om, hvorvidt noget er ‘ægte indie’, alt efter hvilket label det er udgivet på. Men det vil i det mindste være en rar afveksling fra PS3 vs. XB360-diskussionen aka. The Neverending Story.

If you’re not indie – FU*K YOU!