Microsoft tager tæskene som fremtidens budbringer

I morgen slutter en æra. Det er jeg ikke bleg for at forudsige. Vi siger endegyldigt farvel til computerspillet som fysisk vare. Fra en tid, hvor spillet var indbygget i selve spillekonsollen, over cartridges, cd’er, dvd’er og nu blu-ray-diske, er vi nu nået frem til den naturlige konklusion. Spil er ikke længere en entydig vare – det er en tjeneste! Det kommer både Sony og Microsoft til at fortælle os i morgen, når startskuddet går for den store E3 spilmesse USA.

Indtil videre er det Microsoft, der har taget hovedparten af tæskene i forbindelse med denne overgang. For det første, fordi de mere eller mindre klart har meldt ud, at der kommer til at være en række begrænsninger på spillene, som gør, at de ikke længere fungerer som genstande man frit kan handle videre, bytte eller give væk. For det andet, fordi alle disse ændringer bliver indført på én gang, her hvor Xbox One og den næste konsolgeneration banker på døren, og dermed let kan sammenligne med de regler der gjaldt for den forrige generation.

Udviklingen er uundgåelig, for inden turen kom til spillet, har musik, film og tv været igennem den samme transformation. Så vi kan lige så godt vænne os til, at det komme til at blive sådan.

xbox_one_hate

Et eksempel på noget af det ‘Xbox One-hate’ som Microsofts noget klodsede opførsel har fremprovokeret.

Men når det så er sagt, så kan transformationen have mange former. Og Microsofts tilgang lader til, i den grad at have stukket en kæp i en myreture, så samtlige verdens internetfora synes at flyde over med hadsk tale om it-kæmpen fra Redmond. Og det virker da også, som om de har taget den værst mulige vej ind i den fagre nye verden, hvor man ikke ejer spillene, men bare køber retten til at downloade og/eller spille dem.

For det første, har de været hamrende uklare. Kan du sælge bruge spil? Kan du ikke? Kan du spille, uden at være tilsluttet internettet? Kan du ikke? Alt efter, hvilken Microsoft-repræsentant du spurgte, og hvornår, så kunne du risikere at få vidt forskellige svar. Hvis du har dårlige nyheder – så vær i det mindste sikker på, præcis hvor dårlige de er, og sig det entydigt, så der ikke er basis for vild spekulation.

For det andet, har Microsoft valgt at lade begrænsningerne særligt ramme den enkelte forbruger. Blokeringen af videresalg af brugte spil, gælder ikke for de største spilkæder, som stadig kan få en licens til at handle med brugte spil. Det betyder, at det er enkeltpersoner og små enthuthiast-butikker der må stå for skud, hvorimod kæder som GameStop klarer frisag. I virkeligheden nok et symptom på, at Microsoft stadig har brug for de store kæder til at sælge selve hardwaren, selve spillekonsollen. Men det fjerner ikke et indtryk af, at det især er den enkelte forbruger og de små butikker der må betale for, at de store kæder, kan beholde deres privilegier.

For det tredje, og det er måske det mest afgørende, så har Microsoft ikke formået at give deres ændringer en såkaldt ’upside’ for den almene spilbruger. De ændringer som de har annonceret er helt entydigt ændringer, der stiller forbrugeren dårligere, uden nogen form for kompensation eller sukker på kagen til de spilkøbere, som skal tage konsollen og dens spil til sig. Grunden til, at folk accepterer en pc-tjeneste som Steam, på trods af, at den har mange lighedspunkter med Microsofts annoncerede ændringer, er, at den tilbyder en lang række fordele til gengæld for de begrænsninger den også rummer.

De ændringer i ejerforholdet, som Microsoft står til at indføre er alle sammen nogen der forringer værdien af det produkt, som spilkøberen tilsyneladende stadig skal betale 500 kr. for, når vedkommende køber et konsolspil. Så for den enkelte forbruger tegner der sig et billede, hvor de skal betale det samme for et produkt, som har en væsentligt mindre værdi for dem.

Måske har Microsoft en overraskelse med i tasken til deres E3-præsentation, men med deres aflysninger af paneldiskussioner og en til en-møder med en række af de mere kritiske spilmedier, kunne man frygte, at det ikke er tilfældet. Det tyder på, at Microsoft vil holde fast i deres nuværende tilgang i håb om, at kritikken vil forstumme, når de første spiltrailere ruller over skærmen.

Der er ingen tvivl om, at den vej Microsoft har udstukket, skal vi alle sammen ned af. I fremtiden kommer fysiske spilkopier til at være reserveret ’Collectors Edition’-udgaver eller andre særudgivelser. Men for hver begrænsning og lås som Microsoft har sat på fremtidens spil, så er der også en mulighed for at gøre den enkeltes oplevelser bedre og lettere. iTunes, Spotify og Netflix kunne være forbilleder for en spiloplevelse, hvor spillerens behov også blev tilgodeset.

Det er pga. dette paradigmeskift, at jeg kommer til at følge særligt interesseret med i E3 i år. Ja, det bliver da spændende at se, hvilke spil de forskellige platforme kan præsentere. Men for mig er det mindst lige så interessant at observere, hvordan spillet som medie nærmer sig den endelige transformation til en tjeneste. Og så håber jeg, at Microsoft finder ud af at finde en mellemvej, hvor den transformation også kommer til at blive en fordel for mig som spilkøber.

(.. nåja, og så tør jeg også godt vædde med, at selvom Sony måske ikke tager et lige så stort skridt, så kommer de også til at annoncere lignende tiltag i løbet af E3.)

xbone1 (1)

2012 var skyklappernes år på E3

“There is more to the world, than console gaming”

Det siger jeg ikke for at nedgøre konsollerne, men som en nøgtern konstatering af udviklingen på spilmarkedet for tiden. Her er tre tegn på, at den klassiske konsolmodel er i problemer:

  • Konsollerene er ved at blive en teknologisk dinosaur, i takt med processorkraft i stigende grad flyttes ud på nettet. Der er for alvor ved at gå cloud i den, og med de løbende opgraderinger i netforbindelser, bliver der mindre og mindre grund til at have en kasse med dyr elektronik strående under tv’et. Musik- og videotjenester er allerede i stor stil gået over til app-baserede løsninger, og alt tyder på at spil er næste skridt. Gaikais nye aftale med Samsung om at indbygge deres spil-streaming-tjeneste i alle Samsungs nye Smart-fladskærme, er i min bog et klart tegn på, hvad vi kan forvente os af fremtiden.

Det er selvfølgelig forståeligt nok, at der er en vis mathed på årets E3, i takt med at den nuværende konsolgeneration går mod sin naturlige afslutning, og med lanceringsdatoer i 2005 og 2006, må den nærværende generation efterhånden betegnes som ‘Dead Man Walking’. Men forventningen om, at det hele nok skal blive bedre, når bare den nye konsolgeneration kommer, giver jeg ikke meget for.

Hvor sandsynligt er det, at spil på Facebook, mobil og tablet forsvinder, når den næste konsolgeneration ankommer? Meget lidt sandsynligt. Ikke mindst fordi, at de spiloplevelser som man får på netop Facebook, mobil og tablet, er væsensforskellige fra hvad en AAA-konsol kan tilbyde. Ikke at det nødvendigvis betyder at den dedikerede spillekonsol kommer til at dø her, lige med det samme. Men den kommer til at skulle vænne sig til at dele scenen med sine mindre søskende.

Og det er det jeg har svært ved at forstå, ved årets E3. Det indtryk som de store pressekonferencer fra konsolfabrikanter og spiludgivere gav var, at her går det godt – buisiness as usual. Når alle tegn i sol måne og stjerner peger på det modsatte. De eneste jeg så præsentere noget i den retning, var Electronic Arts, der havde 20 sekunder om en Facebookudgave af deres nye Sim City-spil. Ellers var det bare kendte serie, kendte formater og udelukkende på konsoller. Det kan man måske godt tilgive konsolproducenterne selv (Undtagen Microsoft, der let sprang hen over den kæmpe opblomstring af PC-spil vi ser p.t., trods deres de-facto monopol på PC-operativsystemer), men at samtlige spiludgiverne også skøjtede hen over ændringerne i markdet er foruroligende.

I de pressekonferencer, der for en stor dels vedkommende var ‘same old’ i endnu højere grad end tidligere, var der den perfekte mulighed for at vise noget nyt, på nye platforme, og med nye spilmekanikker. Men i stedet var det de samme gamle serier der blev trukket på scenen, der her i 3, 4, og 5 iteration har mistet det meste af, hvad de engang måtte have haft af nyhedens interesse og ungdommens spændstighed. Retail-markedet blev aet med hårene, og blev forsikret om, at de stadig er spilbranchens favoritter, og at alting er som det plejer at være. Tadadada, lyder tonerne fra E3-orkesteret, der muntert spiller videre, trods alle ved at retail-forretningsmodellen har ramt et isbjerg, og at man burde komme i bådene, og finde på nogen alternative forretningmodeller i en fart.

Hvis de fortsætter ud af det spor, risikerer E3 risikerer at ende, ikke som den største spilmesse, men som den største konsolmesse, på et marked hvor konsollernes andel af den samlede kage skrumper. Hvilket vil være trist for både konsoller, spil og spillere. Og ikke mindst vil spillet som kulturmedie miste et af de få begivenheder det har, hvor det kan bryde igennem til mainstream-fladen i mediebilledet, og vise sig som andet end forældrebekymrende voldsunderholdning.

PS. Jeg ville egentlig også gerne have skrevet om E3s problematiske brug af nørdmadding, de såkaldte ‘Booth Babes’. Men det er allerede gjort bedre end jeg selv ville kunne af bl.a. Kate Cox, Rachel Weber, Julie Horup og Ben Kuchera. Så læs dem i stedet for.