Ak – den værste at skuffe er dog sig selv

Opmærksomme læsere vil kunne huske, at jeg stille en udfordring til mig selv i starten af november. To færdige aktualitetsspil på en måned.

Ak – således skulle det ikke gå. Men lad mig i det mindste komme med en undskyldning og et ordentligt post mortem, i stedet for at lade det hele gå i glemmebogen og håbe det forsvinder Troels Lund Poulsen-style.

Årsager til, at jeg ikke kunne leve op til min egen målsætning

  • Overachiever!
    Satte mig for store mål fra starten af. Ikke at 2 spil var for meget, men omfanget var for stort. Er kun 50% færdig med det første
  • Forsinkelse med at komme på plads
    Det tog mig en uge, for jeg havde skrivebord, laptop og software klar. These things take time. Jeg burde havde lavet papirkoncepter i mellemtiden, men oh du bagklogskabens lys, hvor er du når man har brug for dig.
  • Boligproblemer
    Den lejlighed jeg fremlejer blev solgt under fødderne på mig, og jeg havde 4 uger til at finde noget nyt at bo i. Stess!!
  • The loneliness of the long distance runner
    Det er svært når man er alene. Meget svært at motivere sig selv, at skubbe på. Dette har yderligere understreget overfor mig, at jeg bliver nødt til enten at arbejde sammen med andre, eller finde andre metoder til at tvinge mig selv i sving. Jeg troede at love det her på bloggen var nok, men det viste sig desværre ikke at holde stik.

Well. Som det modne menneske jeg er går jeg til bekendelse her. Jeg er blot et menneske, og jeg overvurderede mine egne evner. Had mig ikke!!

Om ikke andet har det været en lærerig process. Ikke mindst det at skulle gå til bekendelse her bagefter. Avavavav

Og for at vise hvor trist jeg er, har jeg fundet et billede af en trist emo-dreng. Snøft....

En udfordring til mig selv – 2 aktualitetsspil i november

Så er det sket. I mandags var jeg inde og aflevere min laptop og min telefon på mit gamle arbejde. Navlestrengen er endelig klippet. Det føltes lidt trist og også lidt farligt, men først og fremmest føltes det rigtigt! Jeg har trippet frem mod denne beslutning i lang tid, og det er lidt af en forløsning, at den nu endeligt er taget.

Men hvordan skal jeg skyde mit nye arbejdsliv i gang? Til at starte med har jeg jo ikke ordrebogen fuld nok, til at optage mig fuldtid fra dag 1. Løsningen? En udfordring til mig selv!

Jeg har længe været af den opfattelse, at spil kan bruges til at formulere og kommunikere lige så godt som andre medier. At det kan bruges til at fortælle en historie, eller at redegøre for en problemstilling, på samme måde som billede, lyd, tale og skrift. Derfor mener jeg også, at spil bør indgå som en naturlig del af kommunikations-paletten i moderne medier.

Derfor har jeg sat mig et (givetvis vanvittigt) mål.

  • Jeg skal inden udgangen af November have produceret 2 spil, der tager udgangspunkt i aktuelle hændelser eller problemstillinger
  • Spillene skal kunne spillets i en browser
  • Prototyper vil (så vidt muligt) blive lagt ud løbende, så der er mulighed for at komme med kommentarer og/eller følge processen
  • Processen vil blive løbende kommenteret her på bloggen.

Er det vanvid. Hmm. Jeg tror det faktisk ikke. Jeg vil i hvert fald give det alt hvad jeg har.

Vigtigst af alt er – Jeg glæder mig til eksperimentet. 🙂

Så er sværhedsgraden indstillet!

Skamløs selvpromovering – part deux

Well  – så er det vist på tide at jeg pimper mit seneste projekt lidt 🙂

Sammen med grafikeren Steffi Degiorgio har jeg netop færdiggjort et nyt projekt for De grønne pigespejdere, gennem vores nystiftede firma Electric Bloo.

Opgaven lød på at skrue et spil eller en interaktiv oplevelse sammen, som kunne støtte op om en række nye “udfordringsmærker” som spejderne har udformet som et særligt tilbud, til de lidt yngre spejdere. Sammen med projektets tovholder hos De grønne pigespejdere fandt vi frem til et koncept, der både rummede et stærkt narrativ, en interaktiv oplevelse og en personlighedestest.

Det endte som spillet “Mormors Dagbog”, hvor spilleren, ved at rekontruere sin mormors gamle dagbog, afslører nok om sig selv til, at spillet kan angive hvilken type spejder man er, og hvilken af de nye udfordringsmærker der vil passe bedst til spilleren.

Dette kernegameplay er så pakket ind i en narrativ skal og et udforskningselement, der knytter an til flere af elementerne i udfordringsmærkerne. Således er de ting man kan læse om på mormors loft (hvor man finder dagbogen) relatere til mange af udfordringerne. På den måde opbygger vi et billede af, at man lidt går i sin mormors fodspor, hvilket også et et kerneelement for De grønne pigespejdere, idet de netop gerne vil understrege hvordan deres organisation også understøtter et kvindesammenhold på tværs af generationer.

Endelig er tingene på loftet også forbundet med de situationer der er beskrevet i dagbogen, så vi får opbygget et troværdigt narrativt univers. En fornemmelse af mormoren som en hel person. Dette har vi arbejdet en del med, da vi netop gerne vil væk fra en klinisk personlighedstest, og gøre det til en oplevelse i sig selv, fremfor kun at have en belønning til spilleren når selve resultatet afsløres.

Når man så har fundet sin spejdertyper linkes man videre til en række websider, hvorfra man kan dele sit resultat, og herfra videre til De grønne spigespejderes website, således at der bliver et naturligt flow for spilleren. Så når de har fundet deres spejdertype sendes de hen til de sider der beskriver netop de udfordringer der passer til denne spejdertype.

Her nedenfor er der et par screenshots, og ellers kan jeg kun anbefale at man prøver spillet via De grønne pigespejderes hjemmeside.

God fornøjelse!

Intro- og menuskærm

Fra sekvensen hvor man udforsker mormors loft

Kernegameplayet, hvor man rekonstruerer dagbogen

Klimaks, hvor mormor kommer hjem, og afslører hvilken type spejder man er, alt efter, hvordan man har rekonstrueret dagbogen