DKgame Weekly # 7 – Transmedieale granatchock og de seneste tal

Så er der mere nyt fra den danske spilbranche. Denne gang handler det bl.a. om  Shellshock 1864 fra Gearwork, en ny transmedial pulje hos Filminstituttet og de nyeste tal fra den danske spilbranche.

Derudover er der, som altid, de korte nyheder, kalenderen og de 10 mest solgte spil i Danmark.

Har man lyst til at abonnere på podcasten, så er der er RSS-feed til samme formål her.

Jeg håber, at vi høres ved igen om en uge.

Links: Shellshock 1864, Tværmedie Udviklingsstøtte fra DFI, Branchetal fra Producentforeningen, Branchebarometer fra Producentforeningen, Nordisk Spildag, Growing Games, Juice Cubes, Kreativ Iværksætter (Greve), 99 Levels to Hell, App Store og Google Play-tal for Subway Surfers.

Det nye filmforlig – En god og en dårlig nyhed

Så kom det nye filmforlig i hus. Med samtlige folketingets partier bag, kan man vist rolig kalde det et bredt forlig. I forliget beskriver man, hvordan de 2.1 mia. kr der er allokeret til området de næste 4 år skal fordeles.

Filmforliget er interessant, fordi der også omfatter kulturstøtten til computerspil i Danmark. Den støtte uddeles nemlig gennem Det Danske Filminstitut, som er omfattet af forliget.

Det nye forlig rummer både en god og en dårlig nyhed for den danske spilbrance. Så er spørgsmålet bare, hvilken nyhed du vil have først. Den gode eller den dårlige?

Den dårlige siger du – OK så starter vi med den!

 

Den dårlige nyhed:
Spilstøtten står slet, SLET ikke mål med hverken spilmediets potentiale eller spilbranchens størrelse herhjemme

Oprindeligt var der afsat helt uanstændige 12 mio. til spilområdet over de næste 4 år. Dette blev gudskelov i sidste øjeblik hævet til 20 mio. Der stadig er alt for lavt, men dog ikke katastofalt i samme grad som de oprindelige 12 mio. ville have været. Som jeg tidligere har skrevet om, mener jeg at proportionerne – sammenlignet med filmbranchen – er helt vanvittige. Hvis man kigger på tallene for 2009, så genererer spilbranchen ca. 1000 gange så store eksportindtægter pr. kulturstøttekrone som filmbranchen. I kid you not! På den baggrund forekommer det næsten uforståeligt, at spilstøtten ikke er blevet øget yderligere.

Men jeg tror at det primære problem i den skæve fordeling ligger i, at filmbrancen pt. er langt bedre til at lobbyere end spilbranchen, at filmbranchen har en langt større opmærksomhed i mainstreammedierne og endelig at spilbranchen er relativt dårlig til at generere ‘glamour’. Kulturpolitikere vil hellere være upopulære i en smal kreds af ansatte i spilbranchen, frem for at blive hængt ud i aviser og TV som der der ‘slår dansk film ihjel’. Ganske logisk og forståeligt, men ikke desto mindre trist.

Og så er der yderligere det aber dabei at den tildelte støtte skal gå til børne- og ungdomsspil. I mine øjne fuldstændig åndssvagt, fordi børne- og ungdomsspil ofte er tilknyttet nationale karakterer, produkter eller problemstillinger, hvilket begrænser eksportmulighederne og det potentielle salg for de spil der får støtte fa ordningen. Men det er jo nok udslag af, at man gerne ser at der kommer nogen gode sunde “gulerodsspil” til børnene, i stedet for alt det forfærdelige vold og sex der er i spil i dag.

 

Den gode nyhed:
Man har fra politisk hold indset, at spil både er kultur og erhverv

Som en del af det nye forlig nedsættes der et spiludvalg på tværs af erhvervs-, kultur- og udenrigssministeriet. I mine øjne tyder det på, at man endelig har fået øjnene op for, at computerspil er BÅDE kultur og professionelt erhverv på samme tid. Udvalgets formål beskrives således:

 

Kulturministeriet vil i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet undersøge, hvordan man kan tiltrække mere kapital til og optimere afsætningsmulighederne for spilproduktion.

 

Det er en virkelig positiv ændring i holdningen synes jeg. Måske er det også i virkeligheden det der skal til, for på langt sigt at sørge for, at spilbranchen i Danmark bliver en sund forretning. Skræmmebilledet er, at spilbranchen skulle ende som filmbranchen. En kulturbranche der konstant lever på støtten, primært producerer til et lille bitte hjemmemarked, og kun for de bedste 10% vedkommende formår at få deres ting solgt i udlandet også. Med både en kulturstøtte og en benhård kommerciel erhvervsstøtte kan man håbe på at den danske spilbranche kan komme ud over det lokale markeds begrænsninger. Tænk vindmøller frem for Lone Scherfig. Nu mangler vi bare at se, om dette nye udvalg så kan trække nogen flere penge til. Det ville være rart.

Det var de to nyheder. Nå ja – så er der måske også en lille god nyhed til. Det lader til at computerspil faktisk er ved at nå et niveau, hvor man begynder at føre valgkamp på forskellene på computerspilspolitikken. Især socialdemokratiets Mogens Jensen har virkelig været ude og markere, at det computerspil, det er noget som S gerne vil større mere op omkring. Så lad mig slutte af med et citat fra den kære Mogens, om det nys indgåede Filmforlig:

 

– Det er en blåstempling af computerspil som kunstart

 

Nok vel store ord om forliget, men implicit ligger der jo i det, at Mogens så åbenbart selv synes, at computerspil er en kunstart. Der er sgu nogen der er begyndt at fatte det.

Spil & Film – Et støttemæssigt shotgun wedding

I en tid, hvor mange ellers har meget travlt med at tage afstand fra arrangerede ægteskaber, lader det til at der er ét man har overset. Nemlig det tvungne samvær som spilbranchen er nødt til at leve med, hvis den vil gøre sig håb om at få adgang til hovedparten af den kunstneriske støtte, som trods alt er til stede i Danmark. (At den støtte så er latterlig lille, og uddeles forkert vil jeg komme ind på en anden gang :))

Det er muligt at der engang har været nogen gode argumenter for, at kunstnerisk spilstøtte skal ligge under Filminstututtet i Danmark, men lad mig lige pege på fire, rigtigt gode grunde til, at vi her i lander er nødt til at slippe computerspillet ud, og lade det være en fri kvinde, med egen økonomi og administration

  1. Spilbranchen er vokset fra Filmbranchen:
    Spilbranchen i Danmark er ikke længere nogen lommeindustri, der støttemæssigt kan køres som en nebengeschæft fra Filminstituttet. Der var sidste år 552 personer ansat i den danske spilbranche, der i 2009 omsatte for 380 mio. kr. Det er halvdelen af den samlede omsætning for filmbranchen i DK. Og ser vi på udviklingsmulighederne og de forventede vækstrater, går der ikke længe før spillene har overhalet hvad angår ansatte og omsætning. Med den indkøringstid der må forventes, kan det kun gå for langsomt, med at give spilstøtten sit eget administrationsorgan.

  2. Der er væsensforskel på Film og Spil:
    For nogle år siden, dengang jeg stadig blot var en ydmyg studerende, havde man forventninger om, at film og spil på et tidspunkt ville smelte sammen. På det tidspunkt troede man at interaktivt tv, og interaktive film var fremtiden, og spil var stadig sovset ind i FMV-arven fra Myst, 7th Guest osv. Men det har nu vist sig ikke at holde vand. Det interaktive TV og film lettede aldrig rigtig, og FMV-sekvenserne i spillene, viste sig at være et kortvarigt modefænomen. Og da man (bl.a. på ITU) begyndte at forske i selve gameplay-elementet stod det klart, at der er tale om to distinkt forskellige medier.

  3. Projektformen og økonomier er vidt forskellig:
    Danske film produceres som regel en ad gangen, og først og fremmest til et hjemligt publikum. Spil adskiller sig på begge punkter. Spil produceres godt nok også et ad gangen, men firmaerne bag har brug for kontinuitet og sikkerhed for at kunne oparbejde ekspertise og fastholde talenter i den kritiske fase, som dansk spiludvikling er i nu. Hvis vi skal følge Canadas succesfulde eksempel for spilstøtte, så skal vi gå over til slate-funding, hvor man støtter serier af produktioner, frem for en enkelt “alt-eller-intet” produktion. Denne støtteform passer ikke ind i den måde som Filminstituttet i dag uddeler støtte. Desuden er spil i langt højere grad end film eksportvarer, der skal hente hovedparten af deres indtjening udenlands. De er derfor i lang mindre grad rettet mod et hjemligt publikum. Endelig er også distributions- og lanceringsmetoderne vidt forskellige mellem film og spil.

  4. Filmbranchen hjælper ikke længere spillene – den trækker dem ned:
    OK – nu bliver jeg grov, men altså, jeg mener at pointen er valid nok. Når krybben er tom, så bides hestene. Og krybben er i den grad tom pt. for den danske filmbranche. Ekportindtægterne faldt i 2009 fra 140 til kun 30 mio., og beskæftigelsen faldt fra ca. 700 til 500 personer. Og også rent krativt, snakkes der om krise i Danmark (link, link, link, link). Derfor er det kun logisk at det meste af Filminstituttets opmærksomhed og indsats går i filmens retning, for at rette op på den sørgelige tilstand. Spil har været et sjovt sideprojekt, men i mine øjne har der aldrig for alvor været tvivl om, hvad der var Filminstituttets hovedinteresse – Jeg mener, navnet alene. . .

Hvis vi nogen sinde skal opnå en fornuftig kulturstøtte til spil i Danmark, er det min påstand, at man enten skal give spil deres eget organ til støtte og administration, eller også skal der gennemføres en gennemgribende omstrukturering af Filminstituttet, så medierne bliver ligestillede. Og jeg tror helt sikkert at det første både er det letteste, og det bedste i længden. Også for at undgå fremtidige interne magtkampe.

Vi er ved at tabe en enestående chance på gulvet. Gennem de folk jeg snakker med i miljøet mærker jeg en brændende energi, lyst og vilje til at gøre noget, til at starte nogen virksomheder, til at lave nogen spil, til at udforske mediet. Og Canada har om nogen vist, at der ikke er tale om en åndssvag legetøjsbranche med nogen fedtede nørder der roder i en kælder. Allerede i dag eksporterer Spilbrancen i Danmark for over dobbelt så meget som film, tv og reklamefilmbranchen tilsammen! Og modtager ca. 1% af støtten!

Så lad os da få droppet det her åndssvage tvangsægteskab, der hverken gør noget godt for film eller spilbranchen.

If you love someone – set them free . . .