Year of the Indie: 2010 i dansk spiludvikling

2010 var både et rigtig godt år og et rigtig dårligt år for den danske spilbrance. Det kommer i høj grad an på hvilken ende af spektret man befinder sig i.

For det ubetingede fyrtårn i dansk spiludvikling IO Interactive, var det et horribelt år. Hele 2 fyringsrunder var de igennem i løbet af året, og de har skullet sige farvel til noget der ligner en trejdedel af arbejdsstyrken. Derudover fik de gedigne hug fra det meste af pressen for deres eneste udgivelse i år Kane & Lynch 2.

Noget af den negative omtale skyldes tydeligvis efterdønningerne fra Gerstmangate, hvor Ubisoft blev mistænkt for at have fremtvunget fyringen af anmelderen Jeff Gerstman fra det (på det tidspunkt) førende spilsite Gamespot, efter en negativ anmeldelse af det første Kane & Lynch-spil. Men uretfærdig kritik eller ej, så var konsekvensen den samme. Nemlig at Kane & Lynch 2, end ikke formåede at sælge lige så meet som forgængeren, trods et større marked, og et utvivlsom forøget produktionsbudget.

Med det og et halvlunkent Mini Ninjas i bagagen har IO efterhånden virkelig brug for et skud success fra den Hitman-efterfølger som MÅ være det næste der er på vej fra den kant. Forhåbentlig kan det være med at give IO en saltvandsindsprøjtning og en ny chance. Men foruroligende er det, at man stadig ikke har formået at skabe flere levedygtige IP’er end det ene som den skaldede lejemorder udgør. Det var lige ved og næsten med Freedom Fighters og Kane & Lynch, men så alligevel ikke.

Men IO befinder sig også et svært sted i branchen, imellem de helt store udviklere og indie-udviklerne. I øjeblikket er der en tendens hen imod, at de helt store udgivere, EA, ActiBlizzard osv. ’udliciterer’ deres store IP’er til de forskellige studier som de ejer, så disse udviklere så producerer et produkt til den udgiver-ejede franchise. Ofte med et minimum af nytænktning til følge. Og i den anden ende af spektret har vi så en blomstrende indie-branche, hvor der bliver udviklet vilde ideer, men ofte med meget lidt financiel success.

Der hvor IO befinder sig – i den bløde mellemvare – bliver der derimod tyndet ud. I de lag, hvor man konbinerer let innovation med økonomisk sensibilitet. Enten er man totalt nyskabende, eller også er man totalt traditionel. I hvert fald i højere grad end tidligere. Og måske er dette aktuelle markedsbillede med til at presse IO’s position.

I den anden ende af spektret stod det bedre til i Danmark i 2010. Det var et stort år for dansk indieudvikling med kæmpesuccessen Limbo og det også ganske vellykkede Max & the Magic Marker. Limbo endte med at blive at af de mest solgte spil på XBox Live Arcade, med et estimeret salg langt over den halve million. To sunde, og næsten befriende eksempler på, at det stadig er muligt at starte en spilfirma og overleve og vokse. IO er ikke den enlige svale.

Men de to successfulde launches er kun kulminationen på en udvikling der startede for 2-3 år siden. Og hvis jeg kigger på vækstlaget nu, synes jeg der er yderligere grund til at være optimistisk. For det første er de danske studieproduktioner fra DADIU ved at komme op på et niveau der kan sammenlignes med øvrige studieproduktioner fra udlandet. Tidligere har DADIU til tider fremvist spil, der måske var mere interessante end egentlig velfungerende. Men med de seneste på omgange synes jeg, at der er ved at være et godt og ikke mindste konsistent niveua – både teknisk og idémæssigt.

Derudover synes jeg at det er på alle måder positivt, at vækstlaget i den danske spilbranche lader til at have fået en fast base i spilhuset i Pilestræde. De gange jeg har været forbi, synes jeg at jeg har kunnet mærke en god og positiv stemning, og det er mit indtryk at man virkelig kan tale om en synergi-effekt ved at placerer så mange små nye udviklere under samme tag. Under alle omstændigheder er Spilhuset som institution begyndt at blande sig i debatten om spilindustrien i Danmark på en positiv måde. Ikke mindst fordi de repræsenterer “rene” spilinteresser fremfor producentforeningen, der jo skal prøve at mele både film- og spilbranchens kager på samme tid. Ofte i konkurrence med sig selv.

Derudover er hele markedet på vej i en retning der understøtter de mange små udviklere, med successhistorier fra små uafhængige udviklere på tværs af Norden. Angry Birds, Trine, Trials HD, Super Meatboy og self. Limbo er eksponenter for denne tendens. Derfor håber jeg også at IO kan hive sig selv op ved nakkehårerne i det kommende 2011, for jeg tror at det er dem der får det sværest. For de skal agere imod markedsudviklingen. Men samlet set er mit håb naturligvis, at 2011 bliver et godt år for HELE den danske spilbrance.

Godt nytår!

Reklamer

Kane & Lynch i videoland

Jeg havde forleden fornøjelsen af både at anmelde IO’s seneste frembringelse, Kane & Lynch 2, og kort efter interviewe spillets Art Director, Rasmus Poulsen, om baggrunden for den ret specielle hjemmevideo-inspirerede grafiske stil, som spillet byder på.

Jeg synes egentlig det er en ret fed beslutning de har taget, om at gøre den grafiske stil uperfekt. Som Rasmus selv udlagde det under interviewet, så synes han netop at det var fedt at der var noget mudret og uklart i det grafiske udtryk, fordi spilleren så selv blev nødt til at tolke og stykke spiluniverset sammen ud fra ukomplette oplysninger.  Og det er jeg dybest set enig i. Måske er vi endelig ved at nå så langt, at det bliver mere almindeligt at ikke automatisk gå efter et udtryk der er så perfekt som muligt. Som da naivistiske malere i starten af 1900-tallet begyndte med vilje at ignorere den perspektivlære der var bygget op over de seneste 500 år.

Jeg siger ikke at Kane & Lynch 2 er et kunstnerisk tigerspring, der indvarsler en ny tid. For jeg tror at udviklingen kommer til at være mere glidende i spilverdenen. Især fordi der allere er en del stilistiske eksperimenter derude, og også fordi at så ekstrem er den grafiske stil i K&L2 heller ikke. Men et lille sundhedstegn synes jeg godt det kunne være.

Desværre lever hele spillet ikke op til det grafiske mod, som min anmeldelse også bærer præg af. En detalje som andre også har lagt mærke til. Ikke mindst på spiludvikling.dk, hvor spillet har givet yderligere næring til den opfattelse nogen har om, at det generelt er grafisk orienterede personer der sidder på flæsket og tager beslutningerne på IO Interactive. Om det er sandt kan jeg ikke vide noget om, men jeg kan i hvert fald læne mig op ad min egen opfattelse, som er at det netop er det grafiske udtryk der er dette spils ‘claim to fame’.

IO selv mener at deres spil er så kontroversielt og anderledes at det skiller vandene, og at det er derfor at karaktergennemsnittet ligger et sted i midten. Det ved jeg nu ikke om jeg tror på. Jeg synes de fleste anmeldelser er gode til at rose spillet for den grafiske stil, men til gengæld har forbehold overfor det gameplay-mæssige. Men OK – hva faen skal de ellers sige. Det er nok det bedst mulige spin man kan putte på den modtagelse spillet har fået.

Og så er det iøvrigt ærgeligt at se, at der stadig er nogen der går rundt med et horn i siden på IO pga. Gerstmangate. Ikke fordi jeg ikke synes det er problematisk, hvis man ikke kan holde reklamer og redaktionelt stof adskilt. Især i en journalistgren der i forvejen er præget af alt for meget luderjournalistik. Men fordi IO er uden skyld i den måde, hvorpå deres moderselskab Eidos dengang måtte have eller ikke have gjort i nælderne.

Af rent nationalistiske årsager håber jeg naturligvis at spillet sælger et par millioner, men indtil videre fører Limbo altså.

Limbo dufter at morgenluft

Her til morgen klikker nyhederne ind om, at danske LIMBO har salgt næsten en kvart million kopier på de første 2 uger på markedet. 244.000 eksemplarer for at være præcis.

Til at starte med var jeg ærlig talt lidt skeptisk over den megen fanfare der var for spillet. Det er et hamrende godt spil – ingen tvivl om det. Men ytringer fra Producentforeningen og Itek om, at dette var “en ny start” for den danske spilbranche, og Politikens Thomas Vigild udsagn om at det var “det mest betydningsfulde danske spil nogensinde” synes jeg ærlig talt var en lidt for stor byrde at lægge på en enkelt downloadable sort/hvid drengs skuldre.

Men jeg er sgu begyndt at ændre mening. Limbo sælger pt. 30% hurtigere end sidste års topscorer fra Summer of Arcade, Trials HD. Og Trials HD endte med at sølge en million. Så hvis Limbo holder tempoet, er der et potentiale til at sælge mere end end million eksemplarer af spillet. De ender sgu med at sælge flere eksemplarer af et downloadable-spil på en enkelt platform, end IO Interactive gjorde med deres seneste retail-spil, der var på 5 forskellige platforme (Mini Ninjas)

Vigtigere end Hitman bliver det nu aldrig (sorry Vigild). Hitman var spillet der en gang for alle satte Danmark på spil-landkortet, og samtidig viste, at man selv i janteloves hjemland kan drømme stort, og faktsik gøre det. Men Limbo kan blive beviset på, at Hitman ikke var en enlig svale, og at det ikke bare var usandsynligt svineheld, at IO Interactive ramte plet. Og Limbo kan blive beviset på, at den nye generation af spiludviklere der kommer fra en mere akademisk baggrund, også kan være med på de kommercielle præmisser.

Eller. . . Det er det faktisk allerede 🙂

The lamentation of their women – Om den danske spilbrance og det kommende medieforlig


– Conan! What is best in life?
– To crush your enemies, see them driven before you,and to hear the lamentation of their women!


For us, there is no spring. Just the wind that smells fresh before the storm. (læs det for dig elv inde i dit hoved, med stærk Schwartzenegger-accent)

Andre i samme fremskredne alder som undertegnede vil måske huske ovenstående citat flyde fra Arnold Schwartzeneggers kødfulde læber i det kitchet-fantastiske fantasy-action-brag Conan – The Barbarian. Jeg har dog særligt bidt mærke i det sidste – det der med de flæbende kvinder. For i forbindelse med det kommende medieforlig, er der to pointer, som jeg synes er værd at pege på i dansk spiludvikling, som kan hænge sammen med det citat.

1) Hvorfor er det kun filmbranchen man hører?

I den seneste tid er kultursiderne i de større aviser fyld godt op med klagesange fra den danske filmbranche om, hvor slemt det står til, og oftest med yderligere fortællinger om, at kun yderligere støtte kan redde branchen fra at gå helt på røven. Nok ikke uden bagtanke om, at kulturministeren forventes at komme med sit udspil til et nyt medieforlig i marts. Eksempelvis her eller her. Eller hvad med Peter Aalbæks stort iscenesatte truende sortie fra dansk filmindustri pga. netop de dårlige støttevilkår. (Ikke at jeg ikke beundrer handlingen – manden har sgu talent for drama.)

Nu har jeg som gammel filmstuderende bestemt ikke noget mod film. Jeg synes faktisk rigtigt godt om film. Men det der undrer mig er, at jeg stort set ikke har hørt noget til en dansk spilbranche, her op til medieforliget – og det synes jeg er både trist og forkert. Med de uddannelser der efterhånden er bygget op, er der ved at være en rigtig fornuftig talent-pool i Danmark. De har bare ikke nogen mediekendte bannerførere eller blikfang, der kan plante deres ønsker og historier et eller andet sted i debatten op til medieforliget. Jeg er ærlig talt bange for, at de bliver lidt glemt, fordi den kommercielle del af branchen er nede i en bølgedal, lige her op til medieforliget.

IO har tidligere prøvet at råbe om omkring bl.a. væksfondens sære handlinger, når det drejede sig om at støtte spil-start-ups, men derefter er det som om der er blevet helt stille. Et lille pip fra Thomas Vigild på Politiken kan det blive til, fra tid til anden, men derudover er det ikke meget man hører, udenfor nørdkredsene. Om det skydels manglende vilje og forståelse fra mediernes side, kan jeg af gode grunde ikke vide. Men forkert er det sgu – og potentielt dødsensfarligt for spilbranchens overlevelse herhjemme. Det medieforlig der kommer i 2010 skal gælde helt frem til 2014. Det er længe at skulle vente på en ny og bedre støttepolitik.

2) Hvorfor skal det hele altid være så negativt?

Ja – hvorfor egentlig. Det handler altid om, hvor forfærdeligt det går, hvis man ikke får penge. Men hvad nu, hvis man vendte det hele om? Jeg mener at netop spilbranchen har en mulighed, for at fortælle en anden historie. En historie om, hvordan en fornuftig støtteordning i det nye medieforlig, kunne skabe nye arbejdpladser, nye virksomheder, nye projekter og nye internationale priser. Spilbranchen vokser hvert eneste år. Det er ikke en branche der sigter efter at holde sig i live – holde sig i status quo. Den tekniske udvikling alene driver en vanvittig udvikling afsted, og med en spilmedie der når ud til stadig flere mennesker, for hvert år der går, er det et medie med en stadig stigende betydning.

Den historie ville jeg gerne læse. Ikke mere om de flæbende kvinder. Næh – en fortælling om at knuse sin fjende, og drive ham foran sig. Ikke blot at forsvare sin stilling, men rykke fremad, udvikle sig, bevæge sig hen imod noget andet, end der, hvor man er i dag.

Blev jeg lidt for meget af det gode til sidst? Beklager. Det var ikke min mening at skræmme nogen væk. Men jeg synes bare at DEN historie, ville være den rigtige at fortælle. Ikke om at redde en syg branche – men om at bruge  den, udnytte de kræfter der ligger gemt i den og se fremad i stedet for bagud.

May Crom be with you!

Small Ninjas – Long legs?

Jeg følger med stor interesse med i den videre færd for IO-Interactives nyeste spil Mini Ninjas. Jeg tror det er vigtigt for IO at åbne lidt op i forhold til genrer og platforme, hvis de skal komme lidt ud af deres rolle som “Hitman”‘magerne. Og så synes jeg jo også det er vigtigt, at det går godt for den eneste tilbageværende AAA-udvikler i landet.

Jeg har været inde og snuse lidt til salgstallene, og det ser desværre ikke så godt ud som man kunne håbe. Et totalt salg på kun lige over 100.000 for de fire platforme jeg har kunnet finde tal på, kan ikke være tilfredsstillende for IO. Men-men, der er faktisk også et par lysglimt i mørket, og der er i mine øjne 2 vigtige tendenser man kan uddrage af tallene.

Kilde. vgchartz.com

Kilde. vgchartz.com

  1. De første uger er ekstremt vigtige for spil på de to ‘muskel’-konsoller der domineres af passionerede gamere: Xbox360 og PS3. Se på grafen hvor hurtigt tallene daler. Efter 4 uger er salget faldet med 75%. I dette lys er det meget uheldigt, at det åbenbart ikke lykkedes at få anmelder-kopier ud til de største gaming-sites i rette tid. Bl. a. GameSpot, IGN og GiantBomb havde ikke anmeldelser parat ved launch. Hvis det er en intern fejl hos Eidos eller IO håber jeg personen har meget røde ører. Det er ved launch at jernet skal smedes på XB og PS.
  2. Til gengæld ser det ud til at Mini Ninjas har solid ‘Staying Power’ på Wii og DS. Salgskurverne for disse stiger faktisk efter de første uger. Det er ikke imponerende tal som sådan, men hvis tendensen holder, kommer det til at være Wii- og DS-versionerne der hiver pengene hjem. Så der er måske lys for enden af tunnelen for Mini Ninjas alligevel. En del af forklaringen tror jeg kan være Mini Ninjas pæne cover. Ja – grin bare løs, men siden Wii og DS platformen præges af mindre hardcore spillere, tror jeg de er meget mere tilbøjelige til at vælge efter cover, fordi de ikke kender spillene i forvejen. Og Mini Ninjas har vitterlig et cover af høj kvalitet. I hvert fald i forhold til mange andre Wii-spil (Se herunder)

Mini-NinjascoverWiiPetRescueCoverArtFreddi-Wii-Cover-RP

Så jeg krydser stadig fingre for, at de små ninjaer kan slæbe deres egne omkostninger hjem. Jeg synes det er fedt at IO prøver at bryde lidt ud af deres vante ramme, så vi også kan se andet end Hitman fra deres kant i al evighed.

Det store Danske håb

Jeg havde for nyligt glæden af at anmelde IO Interactives nyeste spil – Mini Ninjas. Det spil er helt klart nogen af en satsning, for det er godt nok langt fra de meget cinematiske actionspil der plejer at komme fra den kant. Men i mine øjne er det det helt rigtige at gøre. Af sprede sine aktiviteter, og ikke have alle æggene i en kurv, er vejen frem. IO kan ikke satse på Hitman i al evighed, og derudover er det også super-vigtigt at komme op og køre med to parallelle ‘pipelines’, så man kan producere flere spil samtidigt, og ikke er så 100% afhængig af, at det seneste spil man laver bare SKAL være et hit.

Det er et solidt om ikke blændende spil. Men det ændrer ikke ved mit inderlige håb om, at det kommer til at sælge rigtig godt. IO er den eneste tilbageværende bastion for AAA-spil i Danmark, og vi er pinedød afhænge af dem, hvis vi nogensinde skal drømme om at få en industri op og køre igen i DK – I hvert fald indenfor en rimelig fremtid.

Jeg krydser i hvert fald fingrene

01875280-photo-mini-ninjas

Læs hele anmeldelsen her