Quiz: Gæt Saxo Banks computerspil. .

OK – den er nok lidt nørdet den her, men hæng lige på mens jeg forklarer.

Forleden dag befandt jeg mig, af uransagelige årsager i Saxo Banks foyer. Mens jeg fordrev tiden med en kop kaffe, fald mit blik på denne bogreol der stod opstillet på en måde, så det tydeligvis var meningen, at man kunne læse lidt i de her bøger, mens man ventede.

Mit spørgsmål lyder nu: Hvilket compterspil fra 2008 refererer denne bogreol til?

Jeps – det er lidt snørklet, men ikke umuligt tror jeg. Selvom det kræver lidt nørde-kendskab til de pågældende spils baggrund. Vi kan jo sige, at den der først kan komme med det rigtige svar vinder en PS3-udgave af Kane & Lynch 2, eller æren, hvis man hellere bare vil nøjes med den. Ellers smider jeg det rigtige svar på om en uge (trussel)

Og så god weekend herfra 🙂

Reklamer

Kane & Lynch i videoland

Jeg havde forleden fornøjelsen af både at anmelde IO’s seneste frembringelse, Kane & Lynch 2, og kort efter interviewe spillets Art Director, Rasmus Poulsen, om baggrunden for den ret specielle hjemmevideo-inspirerede grafiske stil, som spillet byder på.

Jeg synes egentlig det er en ret fed beslutning de har taget, om at gøre den grafiske stil uperfekt. Som Rasmus selv udlagde det under interviewet, så synes han netop at det var fedt at der var noget mudret og uklart i det grafiske udtryk, fordi spilleren så selv blev nødt til at tolke og stykke spiluniverset sammen ud fra ukomplette oplysninger.  Og det er jeg dybest set enig i. Måske er vi endelig ved at nå så langt, at det bliver mere almindeligt at ikke automatisk gå efter et udtryk der er så perfekt som muligt. Som da naivistiske malere i starten af 1900-tallet begyndte med vilje at ignorere den perspektivlære der var bygget op over de seneste 500 år.

Jeg siger ikke at Kane & Lynch 2 er et kunstnerisk tigerspring, der indvarsler en ny tid. For jeg tror at udviklingen kommer til at være mere glidende i spilverdenen. Især fordi der allere er en del stilistiske eksperimenter derude, og også fordi at så ekstrem er den grafiske stil i K&L2 heller ikke. Men et lille sundhedstegn synes jeg godt det kunne være.

Desværre lever hele spillet ikke op til det grafiske mod, som min anmeldelse også bærer præg af. En detalje som andre også har lagt mærke til. Ikke mindst på spiludvikling.dk, hvor spillet har givet yderligere næring til den opfattelse nogen har om, at det generelt er grafisk orienterede personer der sidder på flæsket og tager beslutningerne på IO Interactive. Om det er sandt kan jeg ikke vide noget om, men jeg kan i hvert fald læne mig op ad min egen opfattelse, som er at det netop er det grafiske udtryk der er dette spils ‘claim to fame’.

IO selv mener at deres spil er så kontroversielt og anderledes at det skiller vandene, og at det er derfor at karaktergennemsnittet ligger et sted i midten. Det ved jeg nu ikke om jeg tror på. Jeg synes de fleste anmeldelser er gode til at rose spillet for den grafiske stil, men til gengæld har forbehold overfor det gameplay-mæssige. Men OK – hva faen skal de ellers sige. Det er nok det bedst mulige spin man kan putte på den modtagelse spillet har fået.

Og så er det iøvrigt ærgeligt at se, at der stadig er nogen der går rundt med et horn i siden på IO pga. Gerstmangate. Ikke fordi jeg ikke synes det er problematisk, hvis man ikke kan holde reklamer og redaktionelt stof adskilt. Især i en journalistgren der i forvejen er præget af alt for meget luderjournalistik. Men fordi IO er uden skyld i den måde, hvorpå deres moderselskab Eidos dengang måtte have eller ikke have gjort i nælderne.

Af rent nationalistiske årsager håber jeg naturligvis at spillet sælger et par millioner, men indtil videre fører Limbo altså.