En Girlfriend-mode-fjer der blev til fem fede finker (der fløj af panden)

I øjeblikket er den en historie der er ved at tage “the rounds”, rundt omkring på spilsiderne på internettet. I en interview på Eurogamer.net, kom en af Gearbox ansatte, John Hemingway, til at fortælle, at en nye spil-modus, ved navn Best Friends Forever, beregnet på at lade nybegyndere spille side om side med mere erfarne spillere, af nogen af udviklerne internt blev kaldt for “Girlfriend Mode”.

Cue lyden af an stor saftig lort der rammer en ventilator i fuld fart. For kort efter pibler det frem med overskifter som:

Borderlands has a “girlfriend” mode, because all gamers are straight guys, amirite?

Borderlands 2: Gearbox Studios Developer Infuriates Gamers With ‘Girlfriend Mode’ Comment

Borderlands 2 Lead Designer Confirms: Your Girlfriend Sucks at Shooters

Girlfriend Mode? A storm’s coming, and it’s heading Gearbox’s way

På den ene side jamrer den spilpresse, som jeg er en del af, over, at blive spist af med standardformulerede pressemeddelelser, politisk korrekt pladder og interviewsvar så vage, at de knap kan skelnes fra den off-hvide baggrund som de publiceres på.

Vi higer efter de mennesker, der tør vise lidt af sig selv, tage nogen chancer, og tale lige ud af posen. Og først og fremmest nogen af de mennesker, der selv har fingrene nede i den spilmekaniske bolledej. For det er dem der giver kulør, variation og en menneskelig forbindelse til de spil vi spiller. Men samtidigt griber vi også hver en finke der ryger af fadet, og blæser den op til storkeproportioner og sætter den på forsiden.

Så jeg kan godt forstå, hvorfor døren til udviklingsafdelingen er blevet lukket i, og vi spises af med sleske talemaskiner fra marketingsafdelingen, når jeg ser, hvordan en sidebemærkning om, hvad en særlig mode kaldes internt mellem nogen af udviklerne, når den har været gennem pressemaskinen, pludselig fremstår som officiel Borderlands- og Gearbox-politik.

Hvis øgenavnet ‘Girlfriend Mode’ er en repræsentant for en dybereliggende og gennemgående misogynisk kultur internt hos Gearbox, kan der bestemt være en historie i det. Men så er det en helt anden nyhed vi snakker om, og ikke den rygmarvsreaktion på en dum betegnelse, der kun var beregnet til intern brug i Gearbox, som blusser op hen over spilmedierne i øjeblikket.

(En reel undersøgelse af de kønsmæssige aspekter internt i arbejdsmiløet hos forskellige spiludviklere kunne faktisk være voldsomt interessant.)

 

Hvordan sælger man spil? Med patteguf naturligvis! (dobbeltsuk)

Jeg føler mig gammel og sur i dag. Begge dele skyldes det kommede Need for Speed – The Run.

Det er jo fint nok at man gerne vil have nogen flotte piger med i spillene. Det er jo efterhånden et anerkendt faktum, at 80% af alle digitale karakterer af hunkøn har hvepsetalje, nogen ordentlige kasser og er mere fræk i munden end egentlig intelligent (Der er tale om DTLS . Digitalt Teenage Liderbuks Syndrom).

Men trods min nærmest fatalistiske indstilling til denne tilsynelandende urokkelige konvention, formåede Need for Speed – The Run alligevel at træde mig over tæerne i en grad så jeg var nødt til at skrive om det.

Det skyldes nok også til del, at jeg fornyligt interviewede produceren på spillet. Og han virkede faktisk lidt ked at, at alle der snakkede om hans spil kun interesserede sig for de overfladiske ting, såsom at Christina Hendricks var blevet digitaliseret, og spille en birolle i spillet, og at der var eksplosioner og skuddueller. Han ville meget hellere snakke om alt det arbejde de havde lagt i, at få det til at blive et godt racer-spil.

Men da jeg gik tilbage og så på nogen af de pressevideoer der er blevet udsendt, kan jeg altså ikke sige andet en “Det er I ved gud selv ude om folkens”.

Så er det sgu svært at ændre mediernes dominerende billede af computerspilleren som en bumset, liderlig teenage-dreng, der i øvrigt aldrig får noget. For slet ikke at tale om fremmedgørelsen i forhold til spillere af hunkøn, som måske ellers godt kunne lide racer-spil.

Beviser anført nedenfor: