Ingen kan tjene to herrer

“Ingen Tjener kan tjene to Herrer; thi han vil enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden”
– Lukas 16:13

Som mange sikker har bemærket, er der fuld gang i lobbyarbejdet omkring det nye film- og medieforlig. Især spilområdet kan se frem til en hård omgang. Hvis man ender med at vedtage det udkast der er udsent af kulturministeriet, kan spilområdet se frem til ligefrem af få beskåret sin kulturstøtte i forhold til den hidtidige situation. På trods af en rivende både lokal og global udvikling.

Så nu er det altså tiden til, for alvor at gå i gang med lobbyarbejdet. Problemet er bare, at den organisation der skal repræsentere spilproducenterne, er den samme der skal repræsentere filmproducenterne – Producentforeningen hedder den ganske enkelt. Det store problem ved dette arrangement er, at det i høj grad er de samme penge som henholdsvis film og spil skal slås om.

Når man synes at spil ikke får støtte nok, kan man nemlig vælge at lobbyere for to forskellige løsninger på dette. Man kan lobbyere for, at hele film- og spilområdet under Filminstituttet får flere penge (svært), eller man kan prøve at internt rykke omkring på de midler, der allerede er tildelt det samlede område (en del lettere).

Producentforeningen har 12 medlemmer fra spilbranchen, og 35 fra spillefilmsbranchen. I den optik er det ikke svært at gætte på, hvad der får mest vægt. Ikke mindst, når der på foreningen hjemmeside understreges, at alle beslutninger foretages demokratisk. I gode tider, kan man måske nok finde ud af en mindelig ordning, men det går jo ikke super-godt for dansk film lige i øjeblikket. Og selv de mest ligevægtige og objektive mennesker kæmper naturligvis for deres virksomheder, hvis alternativet er, at de lukker.

Man har tidligere snakket meget om synergi-effekterne mellem film og spil. Men med det meget magre udbytte der har været, selvom man har haft særlige støtteordninger til netop dette felt, og med den meget symptomatiske lukning af Zentropas spil-afdeling sidste år, synes jeg ikke der er så meget mere der taler for, at det giver mening at have spil og film- og tv-produktion samlet i den samme organisation. Tv- og film giver det mere mening at samle, da de deler meget af den sammen financiering og det samme produkt kan sælges både som film og tv.

På samme måde som jeg mener, at man bør dele film og spil op fra det offentliges side (altså – splitte filminstituttet op til hhv. et film- og et spilinstitut), mener jeg også at der er rigtig meget der taler for, at det samme bør ske på producentsiden. Er den danske spilbranche ikke stor nok nu, til at kæmpe sine egne kampe, og komme med sine egne krav? Frem for at skulle indordne sig under en paraplyorganisation, hvor de stadig er lillebror på trods at en økonomisk virkelighed der fortæller en anden historie.

Point in case – Herunder følger den mail, som udgør handlingsplanen for producentforeningen i lyset af det nærmest katastrofale filmforlig der tegner sig i horisonten. Jeg ved selvfølgelig ikke, præcis hvilke tanker der ligger bag, men hvis dette er graden af entusiasme man kan tromme op, så synes jeg det er lidt trist. Der er ikke for alvor nogen “sense of urgency” i det her. Noget der pointerer hvor stort potentialet for dansk spil er, og at det er et potentiale vi risikerer at tabe på gulvet. Hvor er understregningen af, at spilbrancen ER voksen nu, og ikke længere er en lommeindustri der bliver drevet fra garager og teenagekældere?

. . . og så ved jeg ikke om det var det her spil jeg ville starte med, hvis jeg skulle overbevise om spilmediets kulturbærende evne. Ikke som en kritik af spillet som sådan, da det som undervisningsspil jo er begrænset i, hvor meget det kan sprælle. Men jeg ville nok have valgt noget med større ‘wow’-faktor. Eksempelvis link, link eller link

Her er mailen:

Til Folketingets Kulturordførere, til Kulturminister Per Stig Møller,

Kender du danske computerspil, eller er det noget børnene eller børnebørnene spiller?

Producentforeningen vil som brancheorganisation for producenter af film, tv og computerspil gerne vise jer nogle af de mange spil, som den danske branche står bag.

Vores mål er, at branche og politikere i fællesskab kan blive enige om at udnytte den danske spilbranches vækstpotentiale. Computerspil er i dag et af de største kulturbærende medier – danskudviklede spil skal være med til at præge den udvikling.

Derfor vil vi i den kommende tid sende dig “Dagens spil” – små spil, som kan spilles på nettet eller på mobiltelefonen. Kontakt os gerne, hvis dagens spil giver anledning til kommentarer eller spørgsmål.

Fredag den 15. oktober 2010: Tag på fiskeauktion i Hirtshals.

Fiskehandlere og restauratører opkøber fisk på en fiskeauktion – et meget let tilgængeligt multiplayer party-agtigt spil, som sætter fokus på et erhverv. Spillet er produceret for Oceanariet og er lavet i et samarbejde mellem PortaPlay og Cordura (Århus).
http://fiskeauktion.cordura.dk

[BILLEDE FRA SPILLET]

PortaPlay fik opgaven på baggrund af læringsspillet “Scor Factor” (http://sexfordig.dk/Default.aspx), som er et spil om sikker sex, produceret i samarbejde med Sex & Samfund. Scor Factor er produceret med støtte fra spilstøtteordningen under New Danish Screen og har derfor haft mulighed for at afprøve fortælleformer og teknik. Fiskeriauktions-spillet er et eksempel på spil, der er produceret til en specifik kunde og som skal leve op til de krav, som kunden stiller, og eksemplet viser – ud over spilmediets potentiale til at fortælle historier på en ny måde – at spilstøtteordningen kan bane vejen for at bruge spil i formidlings- og kommunikationsmæssige sammenhænge.

Computerspil er det felt inden for oplevelsesøkonomien, hvor der er det største vækstpotentiale, både med hensyn til omsætning og i form af skabelse af vidensarbejdspladser. Samtidig er computerspil er det kulturområde, hvor der støttes mindst. Det gælder den absolutte støtte i kroner og ører, og ikke mindst, når man ser på støtten i forhold til antal af arbejdspladser.

Kulturstøtten under DFI spiller en helt central rolle i de svære indledende udviklingsstadier, som man som computerspilsiværksætter gennemlever. Det er i den komplicerede opstartsfase vigtigt, at idémagerne til nye spilkoncepter relativt tidligt bliver mødt med en professionel vurdering og kvalificering. New Danish Screen er en talentstøtteordning, der både sigter mod det non-kommercielle og kommercielle marked. Hvad enten spilproducenten har et ønske om at udvikle et interaktivt spil til skoleelever med dårlige læsefærdigheder, et quizspil til mobiltelefonen eller et originalt 3D-spil til markedets store spilkonsoller, så skal han mødes af kvalificeret rådgivning, der kan bistå med en teknisk vurdering, rådgive om patentbeskyttelse samt få en validering af forretningskoncept og –plan, herunder med tanke på investorkapital.

Med venlig hilsen

Klaus Hansen
Direktør

Reklamer

Spil & Film – Et støttemæssigt shotgun wedding

I en tid, hvor mange ellers har meget travlt med at tage afstand fra arrangerede ægteskaber, lader det til at der er ét man har overset. Nemlig det tvungne samvær som spilbranchen er nødt til at leve med, hvis den vil gøre sig håb om at få adgang til hovedparten af den kunstneriske støtte, som trods alt er til stede i Danmark. (At den støtte så er latterlig lille, og uddeles forkert vil jeg komme ind på en anden gang :))

Det er muligt at der engang har været nogen gode argumenter for, at kunstnerisk spilstøtte skal ligge under Filminstututtet i Danmark, men lad mig lige pege på fire, rigtigt gode grunde til, at vi her i lander er nødt til at slippe computerspillet ud, og lade det være en fri kvinde, med egen økonomi og administration

  1. Spilbranchen er vokset fra Filmbranchen:
    Spilbranchen i Danmark er ikke længere nogen lommeindustri, der støttemæssigt kan køres som en nebengeschæft fra Filminstituttet. Der var sidste år 552 personer ansat i den danske spilbranche, der i 2009 omsatte for 380 mio. kr. Det er halvdelen af den samlede omsætning for filmbranchen i DK. Og ser vi på udviklingsmulighederne og de forventede vækstrater, går der ikke længe før spillene har overhalet hvad angår ansatte og omsætning. Med den indkøringstid der må forventes, kan det kun gå for langsomt, med at give spilstøtten sit eget administrationsorgan.

  2. Der er væsensforskel på Film og Spil:
    For nogle år siden, dengang jeg stadig blot var en ydmyg studerende, havde man forventninger om, at film og spil på et tidspunkt ville smelte sammen. På det tidspunkt troede man at interaktivt tv, og interaktive film var fremtiden, og spil var stadig sovset ind i FMV-arven fra Myst, 7th Guest osv. Men det har nu vist sig ikke at holde vand. Det interaktive TV og film lettede aldrig rigtig, og FMV-sekvenserne i spillene, viste sig at være et kortvarigt modefænomen. Og da man (bl.a. på ITU) begyndte at forske i selve gameplay-elementet stod det klart, at der er tale om to distinkt forskellige medier.

  3. Projektformen og økonomier er vidt forskellig:
    Danske film produceres som regel en ad gangen, og først og fremmest til et hjemligt publikum. Spil adskiller sig på begge punkter. Spil produceres godt nok også et ad gangen, men firmaerne bag har brug for kontinuitet og sikkerhed for at kunne oparbejde ekspertise og fastholde talenter i den kritiske fase, som dansk spiludvikling er i nu. Hvis vi skal følge Canadas succesfulde eksempel for spilstøtte, så skal vi gå over til slate-funding, hvor man støtter serier af produktioner, frem for en enkelt “alt-eller-intet” produktion. Denne støtteform passer ikke ind i den måde som Filminstituttet i dag uddeler støtte. Desuden er spil i langt højere grad end film eksportvarer, der skal hente hovedparten af deres indtjening udenlands. De er derfor i lang mindre grad rettet mod et hjemligt publikum. Endelig er også distributions- og lanceringsmetoderne vidt forskellige mellem film og spil.

  4. Filmbranchen hjælper ikke længere spillene – den trækker dem ned:
    OK – nu bliver jeg grov, men altså, jeg mener at pointen er valid nok. Når krybben er tom, så bides hestene. Og krybben er i den grad tom pt. for den danske filmbranche. Ekportindtægterne faldt i 2009 fra 140 til kun 30 mio., og beskæftigelsen faldt fra ca. 700 til 500 personer. Og også rent krativt, snakkes der om krise i Danmark (link, link, link, link). Derfor er det kun logisk at det meste af Filminstituttets opmærksomhed og indsats går i filmens retning, for at rette op på den sørgelige tilstand. Spil har været et sjovt sideprojekt, men i mine øjne har der aldrig for alvor været tvivl om, hvad der var Filminstituttets hovedinteresse – Jeg mener, navnet alene. . .

Hvis vi nogen sinde skal opnå en fornuftig kulturstøtte til spil i Danmark, er det min påstand, at man enten skal give spil deres eget organ til støtte og administration, eller også skal der gennemføres en gennemgribende omstrukturering af Filminstituttet, så medierne bliver ligestillede. Og jeg tror helt sikkert at det første både er det letteste, og det bedste i længden. Også for at undgå fremtidige interne magtkampe.

Vi er ved at tabe en enestående chance på gulvet. Gennem de folk jeg snakker med i miljøet mærker jeg en brændende energi, lyst og vilje til at gøre noget, til at starte nogen virksomheder, til at lave nogen spil, til at udforske mediet. Og Canada har om nogen vist, at der ikke er tale om en åndssvag legetøjsbranche med nogen fedtede nørder der roder i en kælder. Allerede i dag eksporterer Spilbrancen i Danmark for over dobbelt så meget som film, tv og reklamefilmbranchen tilsammen! Og modtager ca. 1% af støtten!

Så lad os da få droppet det her åndssvage tvangsægteskab, der hverken gør noget godt for film eller spilbranchen.

If you love someone – set them free . . .

Ha! – Spil er da bare legetøj til børn

Det lader til at Politikens spil-redaktør Thomas Vigild heller ikke er helt tilfreds med DR’s beslutning om at nedlægge det faste budget for spiludvikling i DK. Han lægger dog det primære ansvar på DR’s, og i særdeles Nicolai Porsbos skuldre.

Jeg er helt enig med Vigilds kritik, selvom jeg som sagt også mener at man rent politisk bærer et ansvar, idet man i den grad tilgodeser andre private mediebrancher, ved at tvinge DR til at anvende en del af licensen til eksterne TV og filmproduktioner.

Der må sgu snart begynde at komme nogen folk ind i de ledende poster, både i DR og i Medieforligets partier, der er vokset op med computerspil, så vi kan komme ud over den nuværende definition af spil som et Micky Mouse-medie, der kun går ud på ligegyldig underholdning. Og at det drejer sig om en branche for nogen få sære nørder, der laver noget i deres fritid, som man ikke kan tjene sådan rigtige penge på. Dammit – En samlet omsætning på verdensplan på 360 (sic!) mia. kr i 2009. Come on!