De har både olie OG saglig spilkritik i dagspressen!

I går skrev jeg en nyhed til Gameplay, som handlede om den artikel som Politiken bragte forleden om det nye Grand Theft Auto 5. Artiklen, som havde den sigende, og mildt sagt ret tendentiøse rubrik  Nak en luder og stjæl hendes penge: Nyt hypet voldsspil er som en film, du selv instruerer.

Politikens artikel nåede helt til Norge, hvor formanden for det flot betitlede Spilkritikerlauget, Lasse Lervik, mildt sagt var skuffet over niveauet for spilkritikken i den danske dagspresse, hvilket han udtrykte endog meget klart i en twitter-opdatering.

Der er sagt nok om manglerne i Politikens artikel. Men der er en del af den mail, som jeg modtog fra Lasse Lervik, da jeg bad ham om at uddybe kritikken, som peger ud over den konkrete sag.

I min mail til Lervik spurgte jeg ham nemlig også om, hvordan den aktuelle artikel adskilte sig fra den måde, som spil bliver behandlet på i den norske dagspresse. Og hans svar på det spørgsmål er så flot og velformuleret, at jeg vil bringe det her i sin helhed, så man næsten kan høre det syngende norske sprog for sit indre øre.

De norske dagsavisene har lenge hatt fokus på spill. VG, Norges største nettavis, og Dagbladet, Norges andre største nettavis som jeg selv skriver for, har begge flere fulltidsansatte spilljournalister hvis eneste jobb det er å gjøre uavhengige vurderinger, kommentarer, features og reportasjer om videospill. Andre norske aviser bruker freelancere og artikkelutvekslingsavtaler med andre helblods spillsider for å gi en kompetent og grundig dekning.

Jeg tror satsingen og det faktum at norske aviser har dedikerte spillskribentere sørger for en mer uavhengig og velbalansert dekning. Norsk spillstoff er skrevet av spillere, men behandles samtidig ofte med en bevissthet på kildekritikk, nøysomhet og uavhengighet som man har lært fra den typiske nyhetsjournalistikken.

I mine øyne er ikke det bare bra fordi vi med årene har fått dyktige spillanmeldere og -journalister i de store tabloidene, men også fordi de jobber side om side med nyhetsjournalister og -reportere som kan få en større forståelse for spillmediumet. Jeg mener de største misforståelsene og destruktive reportasjene skjer av ubelærte journalister som ikke selv er aktive spillere.

Det, som jeg synes er så smukt ved hans svar er, at det understreger, hvordan de to lejre først og fremmest kan lære en hel masse af hinanden, og på den måde bringe spilkritikken op på et højere niveau.

Det er sikkert en vanvittig utopi – men jeg krydser fingre for, at vi måske kan gøre det samme her i Danmark. At vi kan komme op fra vores respektive skyttegrave og mødes i ingenmandsland, hvor vi sammen kan finde ud af, hvordan vi giver et af vor tids mest dominerende kulturprodukter den både kritiske og seriøse dækning, som det fortjener.
</rørstrømsk>

World%2BWar%2B1%2BTruce3[1]
Reklamer

GameJam i Drammen – og et spil med en hval!

Netop returneret fra en privat arrangeret gamejam i Drammen, Norge, er jeg endnu engang fyldt med inspiration, glad over at møde fede mennesker og i den grad i underskud på søvnkontoen.

Helt den samme vilde oplevelse som da jeg fik taget min GameJam-mødom på ITU var det dog ikke. Denne gang var der lidt mere hygge blandet i den intense oplevelse. Det hjalp heller ikke at værten blev mordeligt syg hen over weekenden, og at vi ikke kunne få netværket til at fungere ordentligt, og måtte deles 5 mand om en USB-dongle som vores eneste forbindelse til internettet.

MEN – fedt var det alligevel, og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet i den lille 3-mands-gruppe som jeg var med i. Vi besluttede fra starten af, at vores mål var at skabe en atmosfære og stemning i vores spil, frem for at satse på gameplay. Det synes jeg faktisk lykkedes rigtig godt, på trods af at en af gruppe-medlemmerne sad og arbejde på projektet fra København af, hvilket grundet den tidligere nævne internet-situation ikke gjorde tingene bedre. Jeg har lavet lydsiden til det lille spil vi fik skruet sammen – Toby’s Voyage

Og så kan jeg ikke lade være med at nævne, hvor kosmopolitisk man føler sig, når man sidder og opdaterer sin blog over en kop svinedyr kaffe i Gardermoen lufthavn. Det er muligt at andre tænker “ahh – det er ingenting”, men jeg synes sgu det er meget skægt.

Her er et par screenshots…

Og her – en zip til til download, hvis man skulle have lyst. Udpak, og kør executable. Du styrer med musen, og svømmer fremad med venstre museknap. Og du skal bare følge lysene (men du behøves ikke :-))