Derfor kom der ingen ny #DKgame Weekly i dag

Ja, kære lyttere. Jeg ved at I er skuffede, men det er simpelthen ikke lykkedes mig at skrue en DKgame Weely sammen til denne mandag. Men heldigvis har jeg en god undskyldning.

Hele weekenden var jeg nemlig til, hvad der endte med nok at være verdens mindste gamejam. Vi var to. Ifølge arrangementets Facebookside var vi godt nok flere tilmeldte, men der var åbenbart nogen, som glemte at møde op . FY!

Gamejam’en havde kun én regel. Spillet skulle have et navn, som var genereret af denne her geniale spilnavnsgenerator. Jeg var så heldig at ende med “Ye Olde Paintball 25th Anniversay Edition”. Nåja – faktisk var der to regler, for man skulle også udføre et styks boxart til spillet.

Helt personligt var min målsætning med gamejam’en at få lov til at prøve kræfter med Unitys nye 2D-funktioner, som er kommer med i den seneste udgave 4.3. Og det lader til at Unity faktisk dermed er blevet en lille smule mere tilgængeligt, end det var været før, hvor jeg synes at indlæringskurven har været vel høj i forhold til min efterhånden trygge havn, Game Maker.

Træerne vokser godt nok ikke ind i himlen, for det at skulle hive fat i variabler fra andre objekter er stadig et forhindringsløb uden lige, og jeg er heller ikke helt glad for, at det med Unity ikke umiddelbart er muligt at arbejde præcist med pixels. Det er stadig et lidt uldent fysiksystem og skalerede teksturer man arbejder med.

Det var nu ikke det jeg brugte mest tid på. Størst hovedpine vakte ønsket om at modificere en tekstur under spilafviklingen, så titlens ‘Paintball’ kunne leve op til sit navn, og male på bagrundene.  Men animationer og placering a grafiklag og håndteringen af sprites er blevet mange gange bedre.

Anyway, hvis man har lyst til at prøve det navnkundig “Ye Olde Paintball 25th Anniversary Edition”, så kan det ske her.

Og den regelbundne boxart, endte med at se sådan her ud:
boxarrtOg siden vi kun var to, så kan jeg da også lige bringe jam’ens andet spil. @devinegods “Fisher Price Florist College”, som kan spilles her, og som havde denne fantastiske boxart:

1522782_10201850504278732_286368152_o[1]

 

Jeg beklager forsinkelsen, og håber at have en ny #DKgame Weekly klar snarest muligt.

GameJam i Drammen – og et spil med en hval!

Netop returneret fra en privat arrangeret gamejam i Drammen, Norge, er jeg endnu engang fyldt med inspiration, glad over at møde fede mennesker og i den grad i underskud på søvnkontoen.

Helt den samme vilde oplevelse som da jeg fik taget min GameJam-mødom på ITU var det dog ikke. Denne gang var der lidt mere hygge blandet i den intense oplevelse. Det hjalp heller ikke at værten blev mordeligt syg hen over weekenden, og at vi ikke kunne få netværket til at fungere ordentligt, og måtte deles 5 mand om en USB-dongle som vores eneste forbindelse til internettet.

MEN – fedt var det alligevel, og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med resultatet i den lille 3-mands-gruppe som jeg var med i. Vi besluttede fra starten af, at vores mål var at skabe en atmosfære og stemning i vores spil, frem for at satse på gameplay. Det synes jeg faktisk lykkedes rigtig godt, på trods af at en af gruppe-medlemmerne sad og arbejde på projektet fra København af, hvilket grundet den tidligere nævne internet-situation ikke gjorde tingene bedre. Jeg har lavet lydsiden til det lille spil vi fik skruet sammen – Toby’s Voyage

Og så kan jeg ikke lade være med at nævne, hvor kosmopolitisk man føler sig, når man sidder og opdaterer sin blog over en kop svinedyr kaffe i Gardermoen lufthavn. Det er muligt at andre tænker “ahh – det er ingenting”, men jeg synes sgu det er meget skægt.

Her er et par screenshots…

Og her – en zip til til download, hvis man skulle have lyst. Udpak, og kør executable. Du styrer med musen, og svømmer fremad med venstre museknap. Og du skal bare følge lysene (men du behøves ikke :-))

No Mummy – Look what i REALLY made

OK – nu da jeg er kommet lidt mere på højkant, må det være på sin plads at vise, hvad det så egentlig var jeg fik tryllet frem sammen med resten af min fantastiske hold til Nordic Game Jam, og udpege min personlige favorit blandt de øvrige spil.

Årets emne var ‘Deception’ , som altså på en eller anden måde skulle figurere i alle spillene. Med udgangspunkt i det, endte vi i vores gruppe med en spil-idé der baserede sig på, hvordan et barn kan blive ‘narret’ af sin egen fantasi, til at forestille sig ting, der ikke findes. Og med den den basale idé gik vi ellers i gang. Jeg skal ærligt indrømme, at idéen gled lidt i løbet af udviklingen. Men hey – det er hvad der sker, når man kun har 48 timer.

Et par af gruppens medlemmer, ville meget gerne prøve at arbejde med Unity-enginen, så det endte på den måde med at blive et 3d-spil. Selv endte jeg med at lave audio, og det var faktisk meget sjovere end jeg havde troet. Jeg synes faktisk det er blevet ret godt, i betragtning af, at jeg ikke før har prøvet af koncentrere mig om lydsiden, og at jeg kun har noget gammel radio-erfaring at falde tilbage på. Men jeg vil lade det være op til læserne selv at vurdere hvor godt det er, inden jeg roser mig selv mere.

Her er så spillet - i alt dets magt og vælde

Well – gameplayet nåede vi ikke at blive helt færdige med, men sådan kan det gå, når man skal bokse med en ny 3d-engine, og når man liiige skal brygge en masse 3d-assets og animationer sammen, inden man kan begynde for alvor på at tune gameplayet. Men man kan da gå omkring og slå nogen onde skygger ihjel.

Spillet er tilgængeligt til download her på Global Game Jam’s side – hvis man tør

Find Love

Der var en del andre fine spil, men det som jeg synes bedst om, var det ellers lidt undertippede Find Love. Det er en ret syret fortælling om en prinsesse der skal finde kærlighed, men der var særligt to elementer ved det der fangede mig. For det første har det nogen fuldstændig vanvittige kampsekvenser der fuldstændigt spasser ud i 8-bit-grafik-orgier. For det andet, er selve kampsystemet bygget op omkring ‘Deception’. Man fyrer rækker af vilde komboer af, men i virkeligheden er de udelukkende bestemt af, hvor mange gange man trykker på hhv. piletaster og spacebar. Som udviklerne selv forklarede det – så stiller spillet faktisk den uvidende amatør langt bedre end den erfarne spiller, fordi amatøren bare knalder løs på knapperne, mens den erfarne gamer forgæves vil forsøge at gennemskue systemet. Og så er den grafiske spil i øvrigt uovertruffen.

Men stadigvæk – det var sgu den sociale oplevelse der var den største. Den er bare så satans svær at vise frem på en blog.

Mummy! – Look what I made!

Så er jeg tilbage i den virkelige verden efter weekendens Nordic Game Jam. Der var jo med både nervøsitet og spænding i blodet jeg drog af sted i fredags, men nervøsiteten viste sig at være nærmest ubegrundet – heldigvis. Det har været en af de sjoveste, mest lærerige og udbytterige weekender jeg har haft længe. Søvn blev det ikke til meget af, men det er en detalje.

Når man som jeg er begænset til at hyggekode lidt hjemme i soveværelset, er det en fantastisk oplevelse, for det første at møde så mange andre mennesker, der er så vilde med at lave spil at de er villige til at bruge 48 timer non-stop på det. For det andet er det hamrende inspirerende at møde folk der også er teknisk stinkende dygtige, men som er lige så ligetil, åbne og nysgerrige som en selv.

Naturligvis var det også skægt nok at høre Peter Molyneux tale. Fint, fint. Men det jeg for alvor vil huske fra årets Game Jam er alle de andre mennesker jeg mødte og snakkede med, og ikke mindst de fantastiske folk som jeg havnede i gruppe med. Det tog ikke mere end en time – så kørte vi bare derudad og lavede spil, som havde vi aldrig gjort andet. Undertegnede gik i krig med lydsiden, og det viste sig at alt det musik og radio jeg har rodet med i tidens løb, faktisk kunne bruges til en hel masse, så jeg endte sgu med at lave noget helt respektabel lyd, som kunne måle sig med resten af spillets aspekter.

Jeg ved ikke helt, om jeg formår at formidle oplevelsen ordentligt, men lige nu kan jeg ikke finde på andet. Jeg er helt træt og mørbanket, efter kun 9 timers søvn de seneste 48 timer, og en lang dag på jobbet. Men jeg synes jeg lige ville dele oplevelsen.

Team Costellation: Kristoffer Printz, Malin Mellgren, Jonathan Osborne, Annika Fogelgren, Ted Wikman og undertegnede. Tak for samarbejde, selskab, visoner og sjov. Det var mere end en fornøjelse.

Mere info om spillet jeg var med til at lave, og mine Jam-favoritter følger snarest – når jeg har fået sovet lidt mere