Bredden mod dybden: To strategier fra Gamescom

Så er årets Gamescom-konference ved at lakke mod enden. Årets helt altoverskyggende tema har været kampen mellem de to konsoller der er på vej fra henholdsvis Sony og Microsoft. Men selvom der også er krig på kniven mellem de to konkurrenter, så understregede årets konference også, at de to konsoller har valgt to helt forskellige strategier i deres forsøg på at tækkes så stort et publikum som muligt.

For hvor Sony og Microsoft tidligere har kæmpet på meget de samme præmisser er der, især efter Gamescom, tegn i sol, måne og stjerner på, at de kommende Xbox One og Playstation 4 går i hver sin retning i jagten på et købedygtigt publikum.

Tidligere har både Microsoft og Sony gået efter et mainstreampublikum. Køberne af Sonys Playstation 3 har muligvis været en lille smule mere spilnørder, med smag for lidt mere alternative spil, men det har primært været en arv fra Playstation 2 konsollens tid, hvor de meget lavere produktionsomkostninger gjorde det muligt også at udsende små og sære spil til konsollen på relativt små budgetter. Men den fordel blev gradvist udjævnet i løbet af den konsolgenerations der nu næsten er slut, i takt med at Xbox Live Arcade for alvor fik luft under vingene, og kunne tilbyde spillerne oplevelser som Braid, Limbo, Castle Crashers etc.

Både Xbox360 og PS3 prøvede at sælge sig selv som både underholdningsmaskiner og spillekonsoller. PS3 i kraft af sit indbyggede blue-ray drev, som Sony utvivlsomt håbede ville give at salgsboost tilsvarende det PS2’en oplevede pga. det indbyggede DVD-drev (i en periode var en PS2 faktisk den billigste DVD-afspiller i visse lande). Xbox360 prøvede først at sælge et ekstra-drev i det nu kasserede HD-DVD-format, og byggede en solid app-portefølje af underholdningsprogrammer op, mens HD-DVD-formatet langsomt sov ind.

Situationen inden Gamescom

Allerede inden dette års Gamescom stod det klart, at der ikke ville være det samme sammenfald mellem de to nye konsollers profiler. De fleste har utvivlsomt set den ret morsomme nedklipning af den første præsentation af Xbox One, der reducerede præsentationen til 2 minutters tv, tv, tv, tv, sport og Call of Duty. Helt repræsentativ er nedklipningen ikke, men der går ikke røg af en brand hvis der ikke er ild. Og der er ingen tvivl om, at Microsoft med Xbox One har satset benhårdt på at være en underholdningsstation, hvis spilfacet skal understøttes af de allerstørste AAA-franchises.

Anderledes forholder det sig med Sony, som i deres første præsentation af den nye Playstation 4 konsol stort set ikke snakkede om andet end spil. Derudover var det bemærkelsesværdigt, at de til den første præsentation hev en mand som Jonathan Blow på scenen. Blow, som er manden bag indie-hittet Braid, er kendt og respekteret i spilkredse, men bred mainstreamappel kan man nok ikke beskylde ham for at have. Og selvom konsollen også var udstyret med de obligatoriske tv- og filmstreaming-apps, var det noget der kun blev nævnt i forbifarten.

Microsoft fik siden fingrene i klemme, da internettets frådende masser pillede online-strategien for Xbox One fra hinanden. En ekstremt ambitiøs og fremtidsorienteret strategi, som dog led under det problem, at de fysiske spil blev underlagt begrænsninger som egentlig kun gav mening for online-spillene, hvilket resulterede i, at de fysiske spils værdi reelt blev forringet.

Pilene viser udviklingen i konsollernes placering i løbet af denne generation.

Pilene viser udviklingen i konsollernes placering i løbet af denne generation.

Microsoft på Gamescom

Først og fremmest blev Gamescom tidspunktet, hvor Xbox One endelig formåede at vinde en smule af initiativet tilbage. Efter én lang tilbagetrækning, der har efterladt både den tidligere Xbox-chef Don Mattrick og nu også selve Microsoft-direktør Steve Ballmer, tilbage i de forladte skyttegrave, virkede det som om, at Microsoft endelig havde held med et modangreb, da de annoncerede, at FIFA 14 ville følge med i konsollernes første lanceringsbølge.

Men udover at give Microsoft et hærd tiltrængt initiativ i deres profilering af den nye Xbox One, så cementerer annonceringen også det fokus, som Microsoft har valgt. Det er nok ikke en tilfældighed, at det er et af de mest populære mainstream-spil overhovedet i Europa, som følger med konsollen. Et spil, som har en appel som går langt ud over den specifikt spilinteresseredes demografi.

Selvom Microsoft på det seneste på det seneste har underspillet tv-elementet viser annonceringen af FIFA 14-bundlet, at de stadig i høj grad satser på at finde et publikum, som demografisk er bredere end de helt specifikt spilinteresserede. Sandsynligvis inspireret af den enorme succes, som Nintendos Wii-konsol har haft, ved netop at appellere til en bredere mainstream-demografi. Og en strategi som giver mening, i takt med at Microsoft har kunnet se, hvordan brugermønstrene på Xbox360 har ændret sig i takt med, at konsollen har fået flere og flere tv, film og music-apps. Det har gjort den attraktiv, også for folk, som måske ikke er interesseret i andre spil, end de allerstørste AAA-titler.

Ved at satse på et bredt mainstreamsegment, så slipper Microsoft også for, senere at skulle gå ud og ændre deres budskab (igen) for at tækkes nye målgrupper. De sigter fra starten af bredt, i håbet om, at kunne tromme interesse for konsollen op over en bred kam.

Sony på Gamescom

Sony, derimod, gik i den noget nær modsattte retning. Deres Gamescom-præsentation var præget af skæve indie-titler, og i den grad målrettet et i forvejen spilinteresseret publikum. Et publikum, som ved hvem Vlambeer, Edmund McMillen og Devolver er. (De er alle tre relativt kendte indieudviklere). For hvorfor vilel man ellers nævne bl.a. de tre navne under store fanfarer fra scenen.

Væk er tidligere tiders snak om underholdningscenter og ambitioner om at være det samlede teknologiske alter for hele familien. Sony satser helt og holdent på spil, som det der skal sælge PlayStation 4. Og ikke bare AAA-spil, men også mere eksotiske titler, der nærmest tangerer det man i filmens verden ville kalde art film.

Deres målgruppe er dermed meget smallere end Microsofts. Til gengæld har de en langt større gennemslagskraft i denne gruppe, hvad tallene for forudbestillinger også har afsløret. De appellerer direkte til den meget spilinteresserede, måske netop fordi, at de har set en åbning i markedet, efter at Microsoft fik en stor del af denne gruppe på nakken, efter forsøget på at indføre restriktioner på de fysisk baserede spil.

Senere kommer vi nok utvivlsomt til at se Sony forsøge at sprede deres fokus mere. Men der er ingen tvivl om, at de håber på at få et forspring, ved at appellere direkte til en smal målgruppe. Det kan sikre dem 10 mio. konsoller solgt på få måneder, hvorefter de så kan begynde at opsøge andre kundegrupper. Uden tvivl skræmt af Nintendos Wii U, der på næsten et år kun har solgt ca. 3,5 mio. konsoller, hvilket har gjort, at mange spiludviklere simpelthen ikke synes, at det er umagen værd, at udvikle titler til den.

Dermed har Sony givet slip på drømmen om at skabe det konvergerede objekt, som de fleste forventer om få år vil sammensmelte set-top-boks, spillekonsol og mediecenter i et stykke teknologi. Særligt interessant er det, at se Sony melde sig ud af den kamp, i kraft af at de jo, i modsætning til Microsoft, allerede fremstiller både tv-apparater, blu-ray-afspillere og lign., og dermed jo ellers måtte forventes at have nogle synergimuligheder.

To strategier med samme formål

Sony og Microsoft har dermed to vidt forskellige startegier, men målet er det samme. At sælge konsoller. Og selvom Sony ser ud til at have en fordel i kernepublikummet lige pt. Kan det sagtens vise sig, at Microsoft kan vinde det tilbage, og mere til, på den lange bane, hvis de har held med at komme igennem med deres budskab til deres målgruppe, som rummer mange flere potentielle købere.

Jeg har illustreret de to konsollers situation, og deres udfordringer nedenfor. Hvis Microsoft skal have succes, skal de have deres budskab ud til et kæmpe mainstreampublikum, så de kan øge deres penetration i målgruppen. Sony derimod, får brug for at udvide deres appel og målgruppe, hvis de har ambitioner om at gøre Playstation 4 til et mainstreamprodukt på samme måde som PS1 og PS2.

picpic

Microsoft tager tæskene som fremtidens budbringer

I morgen slutter en æra. Det er jeg ikke bleg for at forudsige. Vi siger endegyldigt farvel til computerspillet som fysisk vare. Fra en tid, hvor spillet var indbygget i selve spillekonsollen, over cartridges, cd’er, dvd’er og nu blu-ray-diske, er vi nu nået frem til den naturlige konklusion. Spil er ikke længere en entydig vare – det er en tjeneste! Det kommer både Sony og Microsoft til at fortælle os i morgen, når startskuddet går for den store E3 spilmesse USA.

Indtil videre er det Microsoft, der har taget hovedparten af tæskene i forbindelse med denne overgang. For det første, fordi de mere eller mindre klart har meldt ud, at der kommer til at være en række begrænsninger på spillene, som gør, at de ikke længere fungerer som genstande man frit kan handle videre, bytte eller give væk. For det andet, fordi alle disse ændringer bliver indført på én gang, her hvor Xbox One og den næste konsolgeneration banker på døren, og dermed let kan sammenligne med de regler der gjaldt for den forrige generation.

Udviklingen er uundgåelig, for inden turen kom til spillet, har musik, film og tv været igennem den samme transformation. Så vi kan lige så godt vænne os til, at det komme til at blive sådan.

xbox_one_hate

Et eksempel på noget af det ‘Xbox One-hate’ som Microsofts noget klodsede opførsel har fremprovokeret.

Men når det så er sagt, så kan transformationen have mange former. Og Microsofts tilgang lader til, i den grad at have stukket en kæp i en myreture, så samtlige verdens internetfora synes at flyde over med hadsk tale om it-kæmpen fra Redmond. Og det virker da også, som om de har taget den værst mulige vej ind i den fagre nye verden, hvor man ikke ejer spillene, men bare køber retten til at downloade og/eller spille dem.

For det første, har de været hamrende uklare. Kan du sælge bruge spil? Kan du ikke? Kan du spille, uden at være tilsluttet internettet? Kan du ikke? Alt efter, hvilken Microsoft-repræsentant du spurgte, og hvornår, så kunne du risikere at få vidt forskellige svar. Hvis du har dårlige nyheder – så vær i det mindste sikker på, præcis hvor dårlige de er, og sig det entydigt, så der ikke er basis for vild spekulation.

For det andet, har Microsoft valgt at lade begrænsningerne særligt ramme den enkelte forbruger. Blokeringen af videresalg af brugte spil, gælder ikke for de største spilkæder, som stadig kan få en licens til at handle med brugte spil. Det betyder, at det er enkeltpersoner og små enthuthiast-butikker der må stå for skud, hvorimod kæder som GameStop klarer frisag. I virkeligheden nok et symptom på, at Microsoft stadig har brug for de store kæder til at sælge selve hardwaren, selve spillekonsollen. Men det fjerner ikke et indtryk af, at det især er den enkelte forbruger og de små butikker der må betale for, at de store kæder, kan beholde deres privilegier.

For det tredje, og det er måske det mest afgørende, så har Microsoft ikke formået at give deres ændringer en såkaldt ’upside’ for den almene spilbruger. De ændringer som de har annonceret er helt entydigt ændringer, der stiller forbrugeren dårligere, uden nogen form for kompensation eller sukker på kagen til de spilkøbere, som skal tage konsollen og dens spil til sig. Grunden til, at folk accepterer en pc-tjeneste som Steam, på trods af, at den har mange lighedspunkter med Microsofts annoncerede ændringer, er, at den tilbyder en lang række fordele til gengæld for de begrænsninger den også rummer.

De ændringer i ejerforholdet, som Microsoft står til at indføre er alle sammen nogen der forringer værdien af det produkt, som spilkøberen tilsyneladende stadig skal betale 500 kr. for, når vedkommende køber et konsolspil. Så for den enkelte forbruger tegner der sig et billede, hvor de skal betale det samme for et produkt, som har en væsentligt mindre værdi for dem.

Måske har Microsoft en overraskelse med i tasken til deres E3-præsentation, men med deres aflysninger af paneldiskussioner og en til en-møder med en række af de mere kritiske spilmedier, kunne man frygte, at det ikke er tilfældet. Det tyder på, at Microsoft vil holde fast i deres nuværende tilgang i håb om, at kritikken vil forstumme, når de første spiltrailere ruller over skærmen.

Der er ingen tvivl om, at den vej Microsoft har udstukket, skal vi alle sammen ned af. I fremtiden kommer fysiske spilkopier til at være reserveret ’Collectors Edition’-udgaver eller andre særudgivelser. Men for hver begrænsning og lås som Microsoft har sat på fremtidens spil, så er der også en mulighed for at gøre den enkeltes oplevelser bedre og lettere. iTunes, Spotify og Netflix kunne være forbilleder for en spiloplevelse, hvor spillerens behov også blev tilgodeset.

Det er pga. dette paradigmeskift, at jeg kommer til at følge særligt interesseret med i E3 i år. Ja, det bliver da spændende at se, hvilke spil de forskellige platforme kan præsentere. Men for mig er det mindst lige så interessant at observere, hvordan spillet som medie nærmer sig den endelige transformation til en tjeneste. Og så håber jeg, at Microsoft finder ud af at finde en mellemvej, hvor den transformation også kommer til at blive en fordel for mig som spilkøber.

(.. nåja, og så tør jeg også godt vædde med, at selvom Sony måske ikke tager et lige så stort skridt, så kommer de også til at annoncere lignende tiltag i løbet af E3.)

xbone1 (1)